FAREKLASSER

De nærmere bestemmelser vedr. handel, mærkning, emballage, anvendelse, lagring, mv. er fastsat i bekendtgørelser fra Miljøministeriet.

Ved godkendelse af bekæmpelsesmidler klassificerer Miljøstyrelsen midlerne i forskellige fareklasser. Formålet med klassificeringen er bl.a. at give brugeren af produkterne en viden om, hvilke farer der er ved at anvende det aktuelle middel. Fareklassen angives på produktets etikette med et faresymbol og en beskrivende tekst. Brugeren skal altid læse etiketten før brug.

Fareklasser og faresymboler med tilhørende farebetegnelser for bekæmpelsesmidler og andre produkter.

 



BIMÆRKNING

Plantebeskyttelsesmidler der er farlige for bier, er forsynet med et af to bi-mærker på etiketten.

 

 

Produktet er meget farlig for bier, og må derfor ikke udbringes over blomstrende afgrøder eller ukrudt. Forgiftning af bier medfører bødestraf og erstatningsansvar. Dette symbol optræder pt. ikke på godkendte midler i Danmark. 

 

 

 

Produktet er farlig for bier, og må derfor ikke udbringes over blomstrende afgrøder eller ukrudt. Forgiftning af bier medfører erstatningsansvar. 

Visse midler har dog anført følgende tekst på etiketten: Produktet må dog anvendes over blomstrende afgrøder uden for biernes flyvetid – normalt mellem kl. 21.00 og kl. 03.00 (sommertid), og må således anvendes over blomstrende afgrøder, ”når bierne er gået i seng”.

 

 

VEJTRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER

Ved transport af bekæmpelsesmidler er der, afhængig af midlernes farlighed, fastsat regler for hvor store mængder der må transporteres under de ”lempelige regler”, den såkaldte frimængde. Frimængden fastlægges gennem ADR-konventionen kapitel 1.1.3.6.

ADR-bestemmelserne for transport af planteværnsmidler er omfattende, men der er enkelte muligheder for en undtagelse, nemlig at få planteværnsmidlerne leveret på bedriften. På den måde kan man undgå, at skulle tage stilling til ADR-bestemmelserne. 

Hvis pesticider transporteres på det redskab, som skal udbringe kemikalierne (i de fleste tilfælde en marksprøjte), er der ingen begrænsninger i mængden, der lovligt må transporteres. Det samme gælder ved transport med godkendt traktor (hvid nummerplade med rød kant forrest på traktoren), når pesticider transporteres til eget brug.

Er man ikke undtaget ADR-bestemmelser, er der regler om frimængder. Frimængden er den maksimale mængde, der kan transporteres med det lille ADR-medarbejderkursus.

På etiketten kan der findes oplysning om produkternes emballagegruppe, som klassificeres som I, II og III. Der må maksimalt transporteres 20 kg af produkter i gruppe I, 333 kg i gruppe II og 1000 kg i gruppe III. Mængder kan kombineres, så der eksempelvis kan transporteres 165 kg produkt i emballagegruppe II sammen med 500 kg produkt i emballagegruppe III.

Den maksimale mængde ved kombination kan beregnes således: (mængde i gruppe I) x 50 + (mængde i gruppe II) x 3 + (mængde i gruppe III) må maksimalt være 1000.

Forud for transporten udleveres et transportdokument, som skal medbringes og forsendelsen må ikke overstige den tilladte mængde. Transportdokumentet udleveres af DLG ved personlig afhentning.

Den der afhenter/transporterer planteværnsmidlerne skal have modtaget undervisning i håndtering af farligt gods, og det skal kunne dokumenteres (det lille ADR-medarbejderkursus).

Yderligere information kan findes på følgende link: Transport af farligt gods. 

 

OPBEVARING AF BEKÆMPELSESMIDLER

  1. Uanset middeltype, skal produkterne opbevares forsvarligt og utilgængeligt for børn. Midlerne må aldrig opbevares sammen med levnedsmidler, drikkevarer eller foderstoffer. Midler i fareklassen Meget giftig og Giftig skal altid opbevares under lås. Generelt må det anbefales at alle midler opbevares i et aflåst rum!
  2. Bekæmpelsesmidler må kun sælges og opbevares i den originale emballage.
  3. Flydende produkter bør opbevares frostfrit, så udkrystallisering undgås.
  4. Pulver- og granulatprodukter skal opbevares tørt og tæt tillukket.
  5. Læs altid etiketten.
 

RESTER OG TOM EMBALLAGE

  1. Læs altid etiketten der bl.a. anviser hvordan rester af produkter og emballagen, skal bortskaffes.
  2. Tom emballage og rester af og Giftige produkter skal afleveres til den kommunale modtageordning for farligt affald.
  3. Tom emballage og rester af produkter mærket Sundhedsskadelig og lokalirriterende skal afleveres til den kommunale modtageordning for farligt affald. Den tomme emballage kan dog bortskaffes gennem den kommunale affaldsordning, hvis emballagen er skyllet grundigt med vand.
  4. Tom emballage og rester fra midler uden faresymbol skal afleveres til den kommunale affaldsordning/dag- renovation.
  5. Det er ikke tilladt at afbrænde nogen form for emballage fra planteværnsmidler.
  6. Læs altid etiketten.

 

KEMIKALIERUMMET

  1. Kemikalierummet bør være afmærket med et tydeligt skilt, der fortæller, at der opbevares bekæmpelsesmidler i rummet.
  2. Produkterne skal opbevares, så der ikke er risiko for at forurene jord, vandmiljø eller grundvand.
  3. Der må ikke være afløb fra kemikalierummet, medmindre afløbet fører til en opsamlingsbeholder.
  4. Der bør altid være en vandtæt kant rundt om rummet, så spildt produkt eller slukningsvand ikke løber ud af rummet.
  5. Et eventuelt spild skal kunne opsamles med f.eks. kattegrus eller lignende. Kattegruset afleveres herefter det samme sted, som rester af det spildte produkt skal afleveres.
  6. Et mobilt lager skal altid placeres i sikker afstand til vandmiljø og uvedkommende.
  7. Læs altid etiketten.