Påfyldning og vask af sprøjter

Formålet med bekendtgørelsen er at begrænse og helst helt eliminere forureningen med plantebeskyttelsesmidler fra punktkilder. Væsentlige punktkilder er de steder og pladser, hvor man tidligere fyldte marksprøjten med vand og pesticider, og senere vaskede sprøjten, og måske endda også tømte sprøjten. Eliminering af punktkilder kan forhåbentlig medvirke til, at pesticider ikke påvirker miljøet unødigt negativt, og at der også i fremtiden vil være midler på markedet, der kan sikre en effektiv plantebeskyttelse i Danmark.

KRAV TIL SPRØJTEUDSTYR

Sprøjter

Bekendtgørelsen omfatter alle typer sprøjter, der anvendes til udbringning af sprøjtemidler i Danmark. Rygsprøjter og håndholdte sprøjter op til 25 l er dog undtage

Præparatfyldeudstyr

Præparatfyldeudstyr er beregnet til at fylde pesticid på en sprøjte således, at påfyldning af pesticid kan ske sikkert med minimal risiko for spild. For marksprøjter vil det i praksis betyde, at udstyret oftest sidder på sprøjten, m

en det kan også være stationært monteret, hvor pesticidet suges eller pumpes over i sprøjten. Herved er det muligt at stå på jorden og fylde præparat på sprøjten. Dette gør fyldningsarbejdet mere sikkert og giver mindre spild. Udstyret skal have spuleudstyr, så den efterfølgende skylning af tom emballage kan ske i forbindelse med påfyldning af pesticider. Det er altså ikke lovligt at fylde kemikalier på sprøjten fra toplugen! Sprøjter med injektionssystem kræver ikke præparatfyldeudstyr

Præparatfyldeudstyret skal være med mulighed for skylning af dunke. Herved sikres at al pesticidet gør gavn i marken.

Rentvandstank

Rentvandstanken skal forefindes på landbrugsbedriften. For marksprøjter vil det i praksis betyde, at udstyret skal sidde på sprøjten. Tanken skal have kapacitet til at restsprøjtevæsken er fortyndet mindst 50 gang efter afsluttet fortyndingsprocedure, dvs. restsprøjtevæsken er fortyndet med en faktor 50 eller mere. Det indebærer, at rentvandstanken skal indeholde tilstrækkeligt vand til, at den fortyndede sprøjtevæske har en koncentration på højst 2 % af koncentrationen af den udbragte dosering i sprøjtevæsken. Kapaciteten af rentvandstanken afhænger derfor af sprøjtens øvrige indretning og dimensionering. Mange sprøjter har en skyllevandstank med et volumen på 10 % af sprøjtetankens volumen, hvilket normalt er tilstrækkeligt.

Spuledyse

Spuledyser er monteret indvendigt i sprøjten og er beregnet til indvendig rengøring af denne. En eller flere spuledyser skal være monteret indvendigt i sprøjtetanken på en marksprøjte, og skal kunne forsynes med vand fra en skyllevandstank. En sprøjte med en tankstørrelse på 400 l eller mindre samt væksthussprøjter er ikke omfattet af kravet om spuledyser.

På mange nyere bugserede sprøjter sidder skyllevandstanken nede under sprøjten. Her er den nederst til venstre i billedet.
Skyllevandstanken skal have kapacitet til efter afsluttet fortyndingsprocedure at have fortyndet restsprøjtevæsken 50 gange. Normalt har skyllevandstanken en volumen på mindst 10 pct. af sprøjtebeholderens volumen.

Udstyr til udvendig rengøring

Hvis udvendig rengøring af sprøjter, traktorer eller andet materiel finder sted på et areal, der er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmidler, skal udbringningsvirksomheden stille udstyr til rådighed, enten monteret på sprøjten eller mobilt, der gør det muligt at foretage udvendig rengøring af sprøjten på det behandlede areal. Hvis udvendig rengøring ikke finder sted i marken, inden den forlades, skal udstyret opstilles på vaskeplads eller under tag indtil rengøring kan finde sted efter reglerne.

Hvis udvendig rengøring af sprøjten og andet sprøjteudstyr sker på en vaskeplads, skal det altid ske på vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, jævnfør reglerne nedenfor. Denne vask kan evt. foretages med højtryksrenser.

Krav til placering vaskeplads

I dette afsnit bliver begreberne vaskeplads, fyldeplads og biobed samlet omtalt som vaskeplads.

En vaskeplads skal have en tæt belægning, der forbliver tæt også efter kontakt med bl.a. pesticider, f.eks. beton eller asfalt. Der må ikke kunne ske afløb til kloak, dræn eller lignende. Afløb må kun lede vand til den beholder, hvor pesticidresterne skal opsamles. Vaskepladsen skal være indrettet, så der ikke kan ske afledning til kloak, nedsivning i jorden eller afstrømning til ubefæstet areal.

Ved overdækning af vaskepladsen kan opsamling af regnvand undgås.

Vaskepladser skal etableres i en afstand af mindst:

1. 300 m fra indvindingssted til almen vandforsyning
2. 300 m fra ikke-almen vandforsyning til drikkevandsformål eller rense- og samlebrønde til drænsystemer
3. 50 m fra overfladevand (vandløb, søer og kystvand) og §3-områder.

Man skal have et befæstet areal, med opsamling til gyllebeholder eller anden beholder, hvor fyldning og vask af sprøjten kan foregå.

…og hvis man ikke har en befæstet fylde­vaskeplads med opsamling, skal alt fyldearbejde foregå i en mark med plantebevoksning. Fyldning skal hver gang foregå på et nyt areal, så der ikke opstår en punktkilde i marken.

Krav til opbevaringsbeholdere

Afløb fra vaskepladser må kun kunne føre det afledte vand til den beholder, hvor plantebeskyttelsesmiddelholdige rester bliver opbevaret.

Hvis der sker opsamling i gyllebeholder, vil denne være omfattet af reglerne om beholderkontrol hvert 10. år, og der skal normalt ikke etableres yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

Hvis opsamling sker til en anden beholder end en gyllebeholder, må den kun benyttes til vaskevand og rester af pesticider. Beholderen skal stå på et areal med tæt bund og opkant, og beholderens indhold skal kunne opsamles på arealet. Arealet skal være indrettet så der ikke kan tilstrømme regnvand udefra.

Beholdere over 100 m3 skal hvert 10. år kontrolleres af kommunen. Kommunen kan forlange at en beholder under 100 m3 skal kontrolleres, hvis der er begrundet mistanke om behov for dette.

Krav til vandforsyningsanlæg 

Ved påfyldning af vand på sprøjter skal det sikres, at der ikke kan ske overløb, og at der ikke er risiko for tilbagesugning til ledningsnettet.

Et tapsted skal være indrettet med:

1. en kontraventil, der forhindrer, at vand kan løbe tilbage i ledningsnettet eller en boring og
2. et vandur eller tilsvarende installation, der sikrer mod overløb.

Slanger eller rør, der skal lede vand til en sprøjte, må ikke kunne komme i kontakt med væsken i sprøjten. Der skal altså være dobbeltsikring mod tilbageløb af sprøjtevæske til vandforsyningen.

Hvis sprøjten fyldes fra en buffertank kan overløb i sprøjten undgås på forskellig vis, f.eks. ved at buffertankens indhold er mindre end sprøjtens, eller med et vandur.

Krav ved påfyldning og vask i marken

Ved påfyldning af vand ved tapstedet, må der kun fyldes rent vand i tanken ved tapstedet, mens pesticider først må påfyldes i marken. Alternativt kan der fyldes med vand fra en tankvogn i marken. Påfyldning af pesticider skal ske med præparatfyldeudstyr. Ved hver påfyldning i marken skal der benyttes et nyt sted, så der ikke opstår en punktkilde i marken. Restsprøjtemiddel fortyndes fra rentvandstank og udsprøjtes i marken. Udvendig vask af sprøjten i marken skal ligeledes ske et nyt sted hver gang, og ikke samme sted som der sker påfyldning.
Enhver påfyldning og vask i marken skal ske mindst 300 m fra ethvert indvindingssted for drikkevand og mindst 50 m fra overfladevand, rensebrønde og §3-områder.

Håndtering af rester af plantebeskyttelsesmidler

Kravene til rengøring af sprøjtetanken i marken vil normalt sikre at restindholdet af pesticider i vaskevandet er så lavt, at det kan udbringes på bedriftens landbrugsarealer. Det må ikke udbringes på bedriftens arealer, hvis vaskevandet skal klassificeres som farligt affald, eller hvis det indeholder rester af pesticider, der ikke må benyttes udendørs. Hvis vaskevandet ledes til en gyllebeholder, skal denne udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Indholdet i en gyllebeholder eller anden beholder, der opfylder kriteriet for farligt affald, skal uanset det ovenstående bortskaffes efter reglerne i bekendtgørelse om farligt affald.

Hvis man ikke har en befæstet fylde­vaskeplads med opsamling, skal ligeledes alt vask af sprøjte og sprøjtetraktor foregå i en mark med plantebevoksning. Vask skal hver gang foregå på et nyt areal, så der ikke opstår en punktkilde i marken.