24. september 2019
Genanvendte computere til miljøbevidste landmænd
DLG Connect giver nu miljøbevidste landmænd muligheden for at købe CO2-neutrale bærbare computere. Som de første i Danmark – indenfor landbrug har DLG Connect indgået et partnerskab med Circular Computing, der er førende indenfor genanvendelse af renovering af bærbare computere.
Circular Computing skaber CO2-neutrale laptops ved at renovere brugte computere, så de bliver som nye – og kan genanvendes af både almindelige forbrugere og virksomheder. Producenten Circular Computing rykker nu ind på det danske marked og landbruget via et partnerskab med DLG Connect. Som virksomhed ser DLG en stor værdi i at kunne hjælpe kunder med produkter, der tager hensyn til klimaet og på den måde være med til at gøre landbruget mere bæredygtigt.
”Vi er rigtig glade og selvfølgelig stolte over, at vi nu kan tilbyde bæredygtige og omkostningsbevidste IT-løsninger til vores kunder. Tilbuddet er attraktivt både for den miljøbevidste, men også den økonomisk ansvarlige landmand. Som en del af DLG mener vi, at det er vigtigt at tage dette ansvar og vise vejen,” siger Peter Søby, direktør i DLG Connect.
Du kan læse mere om computerne og kontakte DLG Connect her.
Der findes computere over det hele – på verdensplan bliver der produceret over 160 millioner laptops om året. Et stigende behov for digitalisering betyder, at der også i landbruget bliver brugt mange computere. Samlet set resulterer det i et massivt ressourceforbrug, specielt når der dagligt kasseres 160.000 laptops i EU alene.
Samarbejdet mellem Circular Computing og DLG Connect betyder at DLG Connects kunder får mulighed for at købe computere, der er ’reproduceret’ af Circular Computing. Partnerskabet kommer til glæde for de danske landmænd, der ønsker at alt – også deres IT – skal være bæredygtigt. Maskinerne der er baseret på Lenovo, HP og DELL sælges med 3 års garanti og alle med top-specifikationer.
Circular Computing er en reproduktionsvirksomhed, der sørger for at tusindvis af tidligere leasede computere fra store koncerner nu gennemgår en omfattende 5-timers reproduktionsproces. Her bliver de afmonteret, renset, repareret, opgraderet og får til sidst en state-of-the-art finish, så de ligner og fungerer som et nyt produkt.
Ved køb af en computer reproduceret af Circular Computing opnår du:
CO2-udslip |
Kompensér med 600 kg da vi planter 5 træer for hver solgt laptop |
Liter vand |
Spar 190.000 liter når du fravælger nyt og vælger reproduceret |
Elektronisk skrot |
0 % ved at købe reproduceret |
Kulstofreduktion |
Spar 380 kg ved IKKE at købe nyt, men reproduceret |
Ressorucebevaring |
Bevar 1200 kg af klodens vigtige ressourcer |