Vårbyg er igen den mest udbredte afgrøde ifølge Landbrugsstyrelsen. Hovedparten dyrkes til foder og til produktion af øl - maltbyg.
Vælger du en maltbyg så vælg sorter, der er afsætningssikre.
Vælger du en foderbyg så kig efter et højt proteinindhold samt en god foderværdi.
Havre
Havre er en sund og nøjsom plante, der klarer sig godt – selv i våde og kolde somre.
Havre har en sanerende effekt på sædskiftesygdomme i andre kornarter og kan derfor være en god forfrugt.
Havre har et højt proteinindhold, hvorfor det er en god bestanddel i grisefoder. Møllerne efterspørger i stigende grad også dansk gryn, hvorfor en øget mængde også afsættes til konsum.
Vårhvede
Vårhvede dyrkes i mindre omfang og bruges især til produktion af brødkorn. Kvaliteten af vårhveden har stor betydning for, om kornet kan bruges til mel. Det er især proteinindholdet, der er afgørende for kvaliteten.
Vårhvede kan dyrkes på alle jordtyper, men på lette jordtyper er vanding en fordel. Vårhveden modner senere og er mere stivstrået end f.eks. vårbyg. Vårhvede angribes langt mindre af bladsvampe end vinterhvede.
Hestebønner
Hestebønner er en god proteinkilde til foder og er samtidig en god og sanerende forfrugt for korn. Den gode forfrugtsværdi skyldes, at den efterlader en del kvælstof i rødderne.
Af hensyn til sædskiftesygdomme anbefales det, at der holdes mindst 4 frie år mellem dyrkning af hestebønner. Der anbefales også mindst 4 frie år mellem dyrkning af hestebønner og ærter.
Ært
Markært er en spændende afgrøde og øget fokus på dansk produceret protein, gør det igen interessant at dyrke markært. Desuden er markært fremragende til forfrugt til vinterhvede.
Certificeret udsæd
Certificeret sædekorn, produceret på en autoriseret sædekornsfabrik, er din tryghed for et produkt af høj kvalitet og grundlaget for et højt og stabilt udbytte.
Se vores film og bliv klogere på produktionen af certificeret udsæd her