Et lille frø skaber den store forskel
På Sejet Planteforædling, der er et af DLG’s datterselskaber, arbejder de med forædling af ny genetik og udvikler fremtidens klimavenlige kornsorter. Planteforædlingsarbejdet er et vigtigt indsatsområde på vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.
Forædling af ny genetik og nye sorter er af stor betydning for fødevareerhvervets og DLG’s målsætning om et klimaneutralt føde- vareerhverv i 2050. På Sejet Planteforædling i Horsens arbejder de hver dag med forædling af nye klimaeffektive kornsorter. Her får kern- erne indarbejdet bedre resistens mod syg- domme, bedre stråstyrke i forhold til at kunne modstå kraftig regn samt bedre rod- system for at kunne modstå tørkeperioder.
”Generelt oplever vi, at presset på planteforædlingsbranchen er større end nogensinde. Verden har fået øjnene op for, at planteforædling er et vigtigt skridt på vejen mod mindre klimabelastning fra landbruget. Der bliver i fremtiden flere munde at mætte, og når man ikke bare kan dyrke flere hektar, så må man dyrke de hektar, man har, bedre – bland andet gennem ny genetik,” siger Bent Nissen, koncerndirektør for planteavl i DLG.
Reduktion i klimagasser
Flere beregninger viser, at planteforædling giver et øget udbytte på mellem 0,8 og 1,1 % pr. år. Med planteforædling kan man altså øge produktionen, vel og mærke uden at bruge mere landbrugsjord, hvilket resulterer i en væsentlig reduktion i klimagasser pr. høstet kg korn.
”Gennem planteforædling af nye sorter har vi mulighed for at øge produktiviteten i planteavlen, uden at det belaster klimaet yderligere. Jeg har altid sagt, at man jo alligevel skal tilså marken, så hvorfor ikke tilså den med noget, der er mere resistent, givet et højere udbytte, og som bruger solens energi mere effektivt,” siger Birger Eriksen direktør hos Sejet Planteforædling.
Hidtil er forædlingsindsatsen primært rettet mod det, der er over jorden, men Sejet arbejder også på forædling af rødderne under jorden. Målet er nemlig at øge mængden af den gødning, der optages af planten og indirekte reducere frigivelsen af lattergas, der er en meget aktiv klimagas.
Stabil og klimavenlig planteproduktion
Ved hjælp af de nyeste teknologier skaber Sejet fremtidens mere komplette kornsorter. Sorter der kan gøre en forskel som del af en stabil og klimavenlig planteproduktion.
Med hjælp fra Sejet Planteforædling kan landmanden så et lille frø i marken og ende med en plante, der kan så meget som muligt. En plante der udnytter vand og hjælpestoffer optimalt, og som kan modstå såvel sygdomme som vejrfænomener.
”Jeg har været i branchen i mange år, og det er utrolig positivt, at verden for alvor har fået øjnene op for det, vi kan. For den store klimaindsats starter allerede i genetikken med det lille frø,” afslutter Birger.