10. marts 2015
Overgang til ny laktation afgørende for ydelsespotentialet
Det er anderkendt, at en problemfri overgang til ny laktation har stor betydning for den samlede produktion og trivsel i en malkekvægsbesætning. Yderligere viser forskningsresultater, at en øget AAT-tildeling i tidlig laktation, kan hæve ydelsen markant. Læs om redskaber til en god overgang til laktationen.
Når mælkeproduktionen skal optimeres inden for eksisterende rammer, er en god overgang til laktationen, og en øget AAT-tildeling i tidlig laktation tiltag, der er påvist at give ’Value for Money’. Mere mælk, højere proteinydelse og bedre immunforsvar er fundet i flere forsøg med øget proteintildeling til nykælvere.
En problemfri overgang til ny laktation er af stor betydning for den samlede produktion og trivsel i en malkekvægsbesætning. Selv ved hurtig restitution afleder sygdom og mistrivsel i tidlig laktation normalvis en permanent ydelsesnedgang i hele laktationsperioden (Figur). Strategien for fodringen i goldperioden og i tidlig laktation er derfor primært at undgå stofskiftesygdomme og reducere den negative energibalance i tidlig laktation.
Figur: Illustration af hvordan sygdomme i tidlig laktation påvirker laktationskurven.
Til grund for figuren ligger 35 uafhængige studier. Forskningsresultater fra Aarhus Universitet, samt afprøvninger ved Jysk Kvæg, tyder dog på, at der yderligere kan opnås markante ydelsesstigninger ved også at øge proteintildeling til nykælvere især hos 2. gangs kælvere og ældre køer. I forsøg med tildeling af et kraftfoder med et meget højt indhold af AAT (Aminosyre Absorberet i Tarmen) i tidlig laktation, har man opnået ydelsesstigninger på 5-7 kg EKM.
De nøjagtige fysiologiske faktorer, der er baggrund for denne store ydelsesstigninger diskuteres stadig, men der er flere faktorer, der rimeligvis kunne påvirkes positivt ved at øge proteintildeling med et højt AAT-niveau. I kølvandet på de første tidlige forsøg er derfor opstået en række spørgsmål:
- Er de proteinnormer vi fodre efter generelt underestimeret?
- Har nykælveren brug for ekstra protein til kroppens restituering? - Eller fremmes den yvercelledannelse, der er normal i tidlig laktation af ekstra protein netop i den periode?
- Hvor længe holder denne effekt? - og er der økonomi i at udvide tildelingsperioden?
Hvorvidt køerne fortsætter på et højere ydelsesniveau efter at koen overgår til normal fodring er ikke entydigt. Nogle resultater tyder på, at ydelsen er gavnligt påvirket også efter man stopper fodring med ekstra protein, og andre resultater tyder på, at virkningen udfases sammen med foderet. Uanset så konkluderer alle forsøg, at den merværdi, der opnås via højere ydelse ved øget proteintildeling, overstiger foderets pris. Der er indikationer på, at høj AAT-tildeling yderligere har nogle positive sundhedsaspekter.
Konklusionen er, at tidlig laktation er en periode, hvor ydelsen er særdeles påvirkelig, og øget proteintildeling til nykælveren ser ud til at være en rigtig god investering.
Easy Boost er en ny foderblanding i DLG's nykælversortiment, og denne foderblanding er designet ud fra samme princip som blandingen, der blev anvendt ved forsøget på KFC, Aarhus Universitet, samt i besætningsafprøvninger foretaget af Jysk Kvæg. Dog har der været en formodning om, at smagbarheden af kartoffelprotein (protamyl), som blev anvendt med 25 % i AAU’s forsøgsblandinger, ikke er god. Efter devisen, at nykælveren er ekstra sårbar overfor reduceret foderoptag, er Easy Boost kun sammensat af smagfulde råvarer med det højest mulige AAT-niveau.
Praktiske råd til en høj ydelse:
- Træn goldkoen til stor vom-volumen og effektiv fiberfordøjelighed. Eksempelvis, min. 3,5 kg finsnittet halm pr. ko/dag i en ikke sorterbar fuldfoderration.
- Hold huldet på ca. 3 op til kælvning. Minimerer risikoen for ketose og fedtlever. Ændringer i huld er nemmest i senlaktationen.
- Tildel kun foder til vedligehold (ca. 55-60 MJ/dag for store racer) i goldperioden. Sikrer en højere foderoptagelse efter kælvning.
- Fedttræn evt. goldkoen, enten ved øget fedttildeling i goldperioden eller ved at fodre med et lille vægttab gennem goldperioden.
- Hold calciumoptaget op til kælvning på under 20 g pr. ko/dag, for at undgå kælvningsfeber. Foderet indeholder ofte naturligt mere calcium, men DLG har rigtig gode erfaringer med tildeling af den nye generation af calciumbindere, X-Zelit, der forhindrer at foderets indhold af calcium bliver optaget af koen.
- Tildel nykælveren et foder med glykogene substrater, bufferkapacitet, energi, samt et højt AAT-niveau. Der ved minimeres den negative energibalance, risikoen for stofskiftesygdomme, og laktationskurven kickstartes.
Læs mere om hvad DLG kan tilbyde din kvægbesætning.