Vil du også have køer der trives og gi´r mere mælk i tanken?
Der er penge i at øge fokus på goldkøer og nykælvere. Selv ved hurtig restitution kan sygdom og mistrivsel i tidlig laktation aflede en permanent ydelsesnedgang i hele laktationsperioden.
Vi har derfor et sortiment af kvægfoder, der er tilpasset perioder af malkekoens liv, hvor det kan betale sig med ekstra tiltag.
Easy-kvægsortimentet
Vores kvægfoder hedder Easy og er designet til at løse en række specifikke udfordringer. Vi har indarbejdet den nyeste forskning om de faser af malkekoens laktationscyklus, der specielt påvirkes af fodringen, og som kan være særligt kritiske for koens totalydelse.
Lige efter kælvning er køerne i en fase, hvor det især er vigtigt at stimulere ædelysten. Easy-Boost har via smagfulde råvarer og en god pillekvalitet fokus på smag og høj ædelyst og er kendetegnet ved at:
Tilføre ekstra AAT
Understøtte koens genetiske potentiale for højeste ydelse
Minimere problemer relateret til overgang til laktation
Indeholde vombeskyttet methionin og lysin, som sikrer en optimal aminosyresammensætning og den bedste opstart af nykælveren
Kvægforsøg viser, at et AAT-Boost (Aminosyre Absorberet i Tarmen) i de første 30 dage af laktationen kan hæve ydelsen med 5-7 kg EKM hos ældre køer. Der er også indikationer på, at det øger den generelle sundhed og reducerer risikoen for de klassiske stofskifterelaterede nykælversygdomme.
I et tæt samarbejde med Vilofoss tilbyder vi kvægmineral-blandinger til de højtydende malkekøer - og selvfølgelig også til den kritiske fase omkring kælvning.