Tysk afprøvning viser stor effekt af klovmiddel

Af Peter W. Mogensen | pwm@landbrugsmedierne.dk | 2023 0552 

To ugentlige påføringer af klovplejemidlet HooFoss havde stor betydning for klovsundheden i to kvægbesætninger, som har medvirket i et praksisforsøg udført af den tyske dyrlægeklinik Hoof Health Associates. 

Det fortæller dyrlæge Katharina Grimm, Andrea Fiedler og Charlotte Kröger, som har gennemført afprøvningen og analyseret datasættet derfra. 

Klovplejemidlet blev afprøvet i to besætninger, som i deres driftsform var forskellige, men havde en fællesnævner i form af betydelige problemer med digital dermatitis. 

Forud for afprøvningens opstart blev alle køer i besætningerne bedømt af dyrlægerne, og i besætning A havde 17,6 procent af de 68 bedømte dyr åbne og akutte skader som følge af digital dermatitis. I besætning B blev der registreret åbne og akutte skader hos 33,1 procent af de 71 undersøgte dyr. 

Alle tilfælde af digital dermatitis blev behandlet og om nødvendigt genbehandlet med godkendt medicin, så der ikke var synlige, akutte læsioner ved afprøvningens start 

Påført med sprøjte 

Klovplejemidlet HooFoss fra danske Vilofoss blev påført med en sprøjte påmonteret lanse i malkestalden to gange om ugen. For at få et klart billede af effekten blev midlet påført den ene klov, imens den anden klov ikke blev behandlet og dermed fungerer som kontrolklov. 

En gang om måneden blev alle klove bedømt af dyrlægerne, og herudover blev der dokumenteret, når dyrene rutinemæssigt blev klovbeskåret. 

I bedømmelsen af potentielle virkninger fokuserede dyrlægerne på antallet af akutte læsioner, som også betegnes som M2-stadiet af digital dermatitis. Man registrerede også de tilfælde, M 4.1, som er kroniske læsioner, hvor der yderligere udvikles en ny akut læsion. 

- De akutte tilfælde af digital dermatitis er forbundet med stor smerte for køerne, og derfor er det først og fremmest dem, som vi ønsker at reducere i antal. Det er samtidig de tilfælde, som giver nedsat produktivitet for dyrene, så der er både hensyn til velfærd og produktionsøkonomi, når disse tilfælde søges reduceret, fortæller Katharina Grimm.

Foruden færre akutte tilfælde af digital dermatitis, registrede man også færre forbindinger på de klove, som var påført klovplejemiddel.

Lang afprøvning

Afprøvningen startede i december 2021, og første del afsluttedes i december 2022. Herefter har man skiftet spor i undersøgelsen, idet man siden da har påført klovmidlet på begge bagklove.

Resultaterne af denne praksis er endnu ikke færdigbehandlede, oplyser Katharina Grimm.

De to besætninger var indbyrdes forskellige, eftersom besætning A har køerne på stald året rundt, og besætning B har dyrene på græs halvdelen af året.

- I besætning B ser vi en positiv effekt af afgræsning. Det reducerer smittetrykket og viser sig i form af færre tilfælde af digital dermatitis sammenlignet med besætningen, hvor dyrene er på stald året rundt.

Hun peger på, at brug af klovplejemiddel ikke kan stå alene. Vil man effektivt nedbringe udbredelsen af digital dermatitis, bør man også udføre rutinemæssig klovbeskæring og holde en god hygiejne i stalden.

- Vi har afprøvet flere klovmidler igennem tiden. Med det her middel ser vi den største forskel mellem kontrol og forsøgsklove. Det er ret signifikant, siger Katharina Grimm.

For en af de medvirkende landmænd har der været en række afledte positive effekter af at bruge klovmidlet.

Han har ifølge Katharina Grimm kunnet reducere udskiftningsprocenten, fordi færre køer lider af klovproblemer og derfor skal udsættes. Han kan derfor nu sælge overskydende dyr. Landmanden peger også på, at mælkeydelsen er steget med tre liter per ko per dag siden afprøvningens start.