Robotfoder - Blandinger til malkerobotter, foderautomater og malkestalde
Køer kan have forskellige præferencer og den ene bedrift er sjældent magen til nabobedriften – så det rigtige robotfoder er det der passer ind på netop din bedrift.
Dit robotfoders fornemmeste opgave er at supplere netop din grundration med næringsstoffer i forhold til ydelsen hos den enkelte ko.
Og lige så vigtigt er det, at dit robotfoder lokker køerne til robotten – så koen malkes det optimale antal gange i døgnet.
Med robotfoder fra DLG får du
En blanding der passer til din bedrift og din grundration
Et stort fokus på pillekvalitet og smag
Et driftssikkert og velafprøvet sortiment
En blanding der testes for pillekvalitet inden de forlader fabrikken
Pillekvalitet og smag
Alle sortimenter til robotter og automater har øget fokus på pillekvalitet og smag. DLG har investeret i øget monitorering og kvalitetskontrol af pillekvaliteten på fabrikkerne. Inden udlevering bliver alle robotblandinger testet for pillestyrke – ved hjælp af det såkaldte NOQS-tal. Denne måleenhed bruges både internt for at forbedre produktionen og kan også udleveres til kunden ved behov.
Malko: Driftssikkert og velafprøvet sortiment
Malko er de bedste robotblandinger fra tidligere sortimenter samlet under et fælles navn. Malko-sortimentet består hovedsageligt af cellevægsbaserede blandinger, som over tid har vist sig at fungere særlig godt i AMS-besætninger.
Sortimentet indeholder dels blandinger med et højt indhold af roepiller og dels aromablandinger. Aromablandingerne har allerede vundet stort indpas i de danske kvægbesætninger, hvor de viser gode resultater. Aromaerne i blandingerne er udvalgt efter test og i tæt samarbejde med verdens førende aromaleverandører.
NYHED - Malko Pro
Malko Pro 21 VLOG er en ny robotblanding i kvalitetssortimentet Malko.
Blandingen er sammensat som et supplement, til den allerede balancerede grundration - noget der har vist sig at fungere rigtig godt i mange besætninger.
KomKo: Ekstra god smag og høj pillekvalitet
Kvægfoderet KomKo er et robotfoder, der har fokus på ekstra god smag og høj pillekvalitet. I en serie tests hos mælkeproducenter har kvægfoderet KomKo vist sig at øge søgningen til malkerobotten betydeligt. Det reducerer arbejdsbyrden og er i kombination med den rette grundfoderration en vigtig komponent til højere ydelse i kvægbesætningen. KomKo er et hit hos køerne, og kvægfodersortimentet er fordelt på tre forskellige typer kraftfoder:
Kvægfoderblandinger med meget stivelse
Kvægfoderblandinger med en høj andel af cellevægge
Produktionskvægfoderblandinger, der er mere neutrale i forhold til grundrationen
Superlac er et robotfoder, der er skabt i samarbejde med det hollandske forskningscenter Schothorst Feed Research (SFR), og de bygger således på hollandsk forskning samt den store erfaring man har i hollandsk mælkeproduktion. Superlac-sortimentet er prisvenlige blandinger, der udnytter råvaremarkedet optimalt.
Kvægrådgivning - vi hjælper med at optimere din kvægbesætning