Kontakt os
Marken / Såsæd / Vårsæd

Lupin er en proteinrig og kvælstoffikserende bælgplante. Lupin har ligesom hestebønner og ærter tiltrukket sig øget opmærksomhed grundet fokus på dansk produceret protein. Ligeledes er lupin fremragende som forfrugt til kornafgrøder.

Det anbefales at tilføje podemiddel ved såning. Det sikrer, at de kvælstofsamlende bakterier, der er nødvendige for lupiners kvælstofforsyning, er til stede.

AGAT, LUNABOR OG REGENT

Lupinsorterne 2025

Sorterne Agat og Lunabor er forgrenede typer, mens sorten Regent er uforgrenet. De forgrenede typer har - alt andet lige - en bedre ukrudtskonkurrenceevne, mens de uforgrenede typer med fordel kan såes på en rækkeafstand, der gør radrensning muligt.
Forsøg og praktiske erfaringer har vist, at man med fordel kan iblande 40 kg vårhvede pr. ha. Det fremmer modningen af lupinerne, det giver en bedre ukrudtskonkurrenceevne, og det påvirker ikke udbyttet negativt for lupinafgrøden, men bidrager med det ekstra hvedeudbytte.

Se videoen om Lupin