Kontakt os
Bæredygtighed

Vejen mod afskovningsfri soja

Et højt proteinindhold gør soja til en vigtig ingrediens i både husdyrfoder og fødevarer, men det er samtidig en råvare, der ofte giver anledning til debat, fordi produktion af soja i nogle områder forbindes til afskovning.

Som importør af soja arbejder DLG derfor hen mod, at al soja, der importeres til Danmark, skal være ansvarligt og afskovningsfrit produceret.

”Vi er meget bevidste om, at der følger et ansvar med, når man som virksomhed importerer soja. Derfor var DLG også det første danske landbrugsselskab, der satte et mål om, at vi senest i 2025 kun importerer verificeret afskovningsfrit soja. For at vi kan nå det mål, skal der ske nogle forandringer i værdikæden i de lande, hvor sojaen produceres. Det er en om- stilling, der tager tid, men det er den eneste rigtige måde at gøre det på, hvis vi virkelig vil gøre en forskel. Vi skal skabe den øgede efterspørgsel, der får producenterne til at lægge om til en mere bæredygtig produktion. Derfor er vi glade for, at et samlet dansk landbrug i sensommeren 2020 tilsluttede sig 2025-målet, så vi nu taler med én fælles stemme på både europæisk og internationalt plan,” siger Jesper Pagh, koncerndirektør i DLG. 

Mål 2025 SoyaI august 2020 tilsluttede DLG sig Dansk Alliance for Ansvarlig Soja med et ønske om at sætte yderligere vægt bag soja- ambitionen og samtidig skabe et endnu tættere samarbejde med andre aktører, som også arbejder for at gøre soja mere bæredygtigt.
Læs om vores arbejde med soja.

Hvert år frem mod 2025 vil DLG øge mængden af soja, der ansvarligt og verificeret afskovningsfrit produceret, begyndende med min. 20% i 2021, og i oktober 2020 modtog DLG den første mængde verificerede afskovningsfri soja.

”Vi er af den overbevisning, at samarbejde giver de bedste resultater på den lange bane, og vi er glade for, at vi med vores medlemskab af sojaalliancen har fået en plads ved bordet, hvor vi kan drøfte dette vigtige emne med en bred vifte af aktører; fra myndigheder over fødevareproducenter til detailkæder,” siger Jesper Pagh.