DLG's kvæggruppe tager altid udgangspunkt i dyrenes behov og tilbyder innovative kvægfoderløsninger og produkter til kvæg til den bedste pris.
Vi har et omfattende kvægprogram og tilbyder de bedste løsninger til dit kvægbrug med fokus på, at fodringer, ydelser, staldindretning og problemstillinger altid er forskellige fra kvægbesætning til kvægbesætning.
Da DLG er et landmandsejet selskab, er det naturligt, at vi har tæt kontakt med vores kunder og et nært kendskab til vores kunders udfordringer i kvægbesætningen. Gennem viden om kvægfoderets effekt, omkostninger, potentialer samt en kritisk vurdering af vores leverandører, tilbyder vi værdiskabende løsninger af kvægfoder til alle typer af kvægbesætninger.
Kvægfoder - vi hjælper med at optimere din kvægbesætning
Vores tilgang er ikke nødvendigvis at producere det billigste kvægkraftfoder, men derimod altid at fokusere på at optimere dit samlede dækningsbidrag og vælge de kvægkraftfoderblandinger, som giver dig mest værdi for pengene.
Hele DLG’s produktion af kvægfoderløsninger er bygget op om et stærkt kvalitets- og kontrolsystem, der sikrer høj kvalitet. Det giver os et detaljeret kendskab til råvarerne, der optimeres ind i kvægrecepterne og derved sikrer kvaliteten af kvægfoderet på fabrikkerne.
Løbende Kvalitetsopfølgning
Vi ved, hvor vigtigt det er, for dig og dine dyr, at fodersammensætningen er ens fra levering til levering. Derfor får du, som kunde i DLG, foderblandinger, som løbende gennem processen er kvalitetstestet – både før, under og efter produktionen.
Næringsværdier
Foderproduktionen overvåges nøje på fabrikken. Undervejs i hver produktion udtages prøver til analyser for næringsværdiindhold samt den fysiske kvalitet. Samtlige af vores fabrikker har NIT/NIR apparater som på stedet kan måle indholdet af protein, stivelse, fedt og vand.
Der findes lovgivningsmæssige grænser for, hvor tæt på det deklarerede den enkelte blanding skal ligge under hensyntagen til måleusikkerheder. I DLG er vi ambitiøse og vi har derfor valgt at lægge strengere interne grænser for, hvilket interval vi vil ramme indenfor
Fysisk kvalitet
Vi har en lang række krav til den fysiske kvalitet af det foder, vi leverer hos vores kunder. Derfor har vi krav til både formalingsprofiler på melet inden det kører videre i produktionen, samt til sigteprofil af expandat og fysisk styrke af piller.
Alt dette testes i produktionen inden varen sendes ud til den enkelte kunde. Af hver eneste leverance gemmes en læsseprøve på fabrikken. Denne gemmes i 2 måneder, så vi altid kan gå tilbage og tjekke varen en ekstra gang.
Forskning & Udvikling - kvæg
Vi arbejder konstant med at generere og videreformidle den nyeste viden til dit kvægbrug. DLG deltager i en række Forskning & Udviklingsprojekter inden for kvægernæring. Vi tager udgangspunkt i vores brede netværk i Nordeuropa og er i tæt samarbejde med leverandører og universiteter.
Vitaminer og Mineraler til kvæg
Vi arbejder meget tæt sammen med Vilofoss, der sikrer den absolut nyeste viden inden for vitaminer og mineraler. Dermed sikrer vi optimal overensstemmelse mellem kraftfoderblandinger og suppleringsmineraler, og ingen kvægbesætninger bliver overdoseret eller kommer til at betale for en mineraltilsætning to gange.