DLG gør det lettere for landmænd at dokumentere klimaindsats

Fra den 1. november får DLG’s kunder og ejere i Danmark adgang til data, som viser klimaaftrykket for de foderblandinger, de får leveret fra DLG. 

”Danske landmænd har allerede gjort meget for at nedbringe deres klimaaftryk og er blandt de mest ressourceeffektive i verden. I en tid hvor bæredygtighed og klima er højt på dagsordenen bliver det endnu vigtigere at kunne redegøre for landbrugets klimaaftryk. Derfor vil vores kunder snart kunne få oplyst klimaaftrykket for de foderblandinger, de får leveret fra DLG. Det øger transparensen og gør det lettere for dem at optimere produktionen yderligere og på den måde tage næste skridt i den bæredygtige retning,” fortæller Jesper Pagh, koncerndirektør for Husdyrernæring i DLG. 

Det bliver i første omgang DLG’s danske kunder, der får glæde af det nye initiativ, men planen er, at det skal udbredes til DLG-koncernens øvrige markeder på sigt.

”Vi oplever et stigende behov for at kunne dokumentere klimaaftrykket fra vores kunders produktion. Samtidig er det vigtigt for os at være en god samarbejdspartner, og vi vil gerne bidrage til, at de andre led i værdikæden kan nå de ambitiøse klimamål, de har sat. Det gør vi bl.a. ved at skabe større gennemsigtighed, så de kan få indblik i, hvilken betydning foderet har for slutproduktets klimaaftryk,” siger Jesper Pagh fra DLG. 
Første skridt på lang klimarejse

DLG har lavet et omfattende arbejde for at sikre, at foderblandingerne klimadeklareres på en retvisende måde. DLG bruger gennemsnitlige standardværdier og definerede retningslinjer fra den internationale foderstofindustri: Global Feed LCA Institute (GFLI), som er anerkendt af EU. Det kombineres med DLG’s foderdatabase og konkrete data fra DLG’s foderproduktion og logistik.  

”Det er første skridt på en lang rejse, og vores værktøj vil helt klart være en øjenåbner i forhold til, hvor vi og vores kunder kan skabe forbedringer. På sigt skal vores værktøj målrettes på en række områder, så klimaaftrykket kan blive så specifikt som muligt for den enkelte landmand. Vores kunder vil også kunne vælge en foderblanding, der er klimaoptimeret ligesom vi i dag optimerer på protein, energi og øvrige næringsstoffer,” siger Jesper Pagh fra DLG.

”Det er vigtigt at slå fast, at det naturligvis skal fortsætte med at hænge sammen med landmandens produktivitet. Det hjælper ikke noget at købe en klimafoderblanding, hvis produktiviteten falder ude i stalden, så er det spildte kræfter,” siger han. 

I første omgang vil DLG kun kunne oplyse klimaaftrykket for de konventionelle foderblandinger, da der på nuværende tidspunkt ikke findes gennemarbejdede modeller for at beregne klimaaftrykket på økologiske foderblandinger. 

Læs mere i AgriWatch: DLG-direktør: Vigtigt at være først med klimamærket foder.

Læs mere i LandbrugsAvisen: DLG først med klimamærket foder.

Baggrund om klima og landbrug

FN’s klimapanel (IPCC) estimerer den samlede udledning af drivhusgasser i 2018 til at være i omegnen af 52 gigaton CO₂-ækvivalenter globalt. Heraf kommer 24-25 % fra landbrug, skov og andre former for brug af land.
FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) anslår, at den animalske sektor er ansvarlig for op mod 18% af udledningen af drivhusgasser, globalt set. Hvor den højeste udleder er kødkvæg med 41%, malkekvæg 20%, gris 9%, fjerkræ 8% og andre dyregrupper står for 22%.
FAO vurderer, at produktion af foder står for en stor del af det samlede globale carbon foot print fra den animalske sektor. Ca. 3,3 gigaton CO₂-ækvivalenter fra den animalske sektor kan tilskrives foderproduktion og de dertilhørende aktiviteter. Det svarer til godt 45% af husdyrsektorens samlede emissioner.

Global Feed LCA Institute (GFLI)

DLG beregner sine foderblandingers samlede klimaaftryk i kg CO₂ eq/kg foder i forhold til definerede retningslinjer i den internationale foderstofindustri: Global Feed LCA Institute (GFLI), som også er anerkendt af EU. GFLI vil udvikle en offentlig foderdatabase for at støtte en meningsfuld, miljømæssig vurdering af produkter fra landbrugsdyr og dermed være en vigtig brik til at nedbringe landbrugets klimaaftryk. Værktøjet er under konstant videreudvikling og er en ’Cradle to Farm’ database med alle livscykler inklusive levering af foderet helt ud til gården, herunder drift af fabrikker, logistik og transport.