Ny klimakampagne: Selvom vi er et lille land, gør vi en stor forskel
Om DLG / Presse / Nyheder
29. oktober 2019
Ny klimakampagne fra Landbrug & Fødevarer
I denne uge har Landbrug og Fødevarer offentliggjort deres seneste klimakampagne, der har overskriften 'Lille land, stor forskel'.
Kampagnen består af både en video, udendørsreklamer og adskillige digitale produkter. Kampagnevideoen vil blive vist på sociale medier såvel som i TV og i biografen.
Hovedbudskabet, om at et lille land som Danmark godt kan være med til at gøre en forskel, er selvfølgelig noget, vi også kan stå inde for i DLG. Kampagnevideoen er tilmed optaget på Sejet Planteforædling, og de ligger baggrund til en fortælling om et Danmark, hvor vi er med til at levere klimaløsninger til hele verden.
Se kampagnevideoen nedenfor:
Om Sejet Planteforædling
Hos Sejet Planteforædling, der ligger et stykke uden for Horsens, forsker vi i fremtidens afgrøder. Der bliver brugt de nyeste teknologier som f.eks genmarkører og Sejet har eget forædlingsprogram inden for vårbyg, vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale samt hestebønner. Sejet Planteforædling har også flere samarbejder med forædlingsfirmaer rundt omkring i Europa. Læs mere om Sejet Planteforædling her.