DLG Group vil samle fødevareindustrien om regenerativt landbrug

I første omgang drejer det sig om aftaler på 100 hektar maltbyg, der er dyrket efter regenerative principper såsom minimal jordbearbejdning, ingen brug af insekticider og mindre brug af handelsgødning.

”Vi ser muligheder i regenerativt landbrug, og derfor har vi lavet de første aftaler med landmændene om af aftage afgrøderne. Virkeligheden er dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er et stort marked, hvor landmanden kan få en merpris, for den varer, der er dyrket regenerativt, som er forbundet med større risiko. Det skal vi selvfølgelig finde en løsning på i fællesskab. Vi sætter os gerne i førersædet og vil derfor invitere aktører på tværs af fødevareindustrien til dialog om, hvordan vi kan accelerere udbredelsen af regenerativt landbrug,” siger Jakob Lave, direktør for bæredygtig forretningsudvikling i DLG.

Dyrkning efter regenerative principper har flere gode egenskaber. Blandt andet kan det styrke biodiversiteten, binde mere CO2 i jorden og mindske brugen af planteværn og gødning. Til gengæld kræver det investeringer og uddannelse af landmanden at komme i gang, og der vil være større usikkerhed om udbytter, fordi der tilføres færre næringsstoffer og bruges mindre planteværn. Det ændrer dog ikke på, at der er en bevægelse i gang både på europæisk og globalt plan, som DLG ønsker at tage del i.

”Regenerative principper er en ny måde at drive landbrug på, og vi ser det som en vigtig del af den transformation, sektoren står midt i. Vores ejere og kunder kigger hele tiden på, hvordan de kan udvikle deres virksomhed i en mere bæredygtig retning, så det er helt naturligt, at vi er med til at modne markedet,” siger Jakob Lave.

Flere fødevareproducenter skal med på vognen
Ifølge Jakob Lave er det vigtigt, at næste led i værdikæden ligeledes ser mulighederne i at aftage varer, som er dyrket ud fra regenerative principper. I øjeblikket er det bryggerier og malterier, der er længst fremme i at efterspørge råvarer, der er dyrket regenerativt, men flere virksomheder skal med, for at det kan skabe værdi og volumen for landbruget.

”Den her måde at tilgå planteavl på strækker sig langt udover én afgrøde. Derfor er det vigtigt, at vi får opbygget et samarbejde mellem forskellige aktører, så vi kan accelerere udviklingen. Planteavlerne skal stadig have markplanerne til at gå op, så vi har brug for, at der også kommer efterspørgsel på blandt andet brødhvede, raps og grynhavre, der er dyrket regenerativt,” siger Jakob Lave.