Fokus på Marken nr. 1 - 5. februar 2025
Fra 1. februar er det igen tilladt at udbringe flydende husdyrgødning og afgasset biomasse. Udbringning må ske på ejendommes harmoniarealer, hvor der er eller vil blive etableret en afgrøde med en N og/eller P norm. Det er tilladt at udbringe husdyrgødning hvis følgende kriterier er opfyldt:
- Jorden må ikke være bundfrossen, snedækket, vandmættet eller oversvømmet. Ved bundfrossen jord forstås, at overfladen ikke kan brydes med en pind eller et spyd. Snedækkede jorde er, hvor mere end 90% af marken er dækket af mindst 0,5 cm sne. Det er tilladt at udbringe gødning på marker efter nattefrost, hvis jorden tør op i løbet af dagen.
- Der må ikke være risiko for afstrømning til vandløb, dræn, søer eller kystoplande (hold mindst 20 meters afstand til disse miljøer, hvis jorden skråner mere end 6 grader).
- Der må ikke udbringes gødning i en bræmme på 3 m langs alle vandløb, som er naturlige eller højt målsatte. Der skal også være 3 m bræmmer ved søer og vandhuller over 100 m2.
Vi anbefaler ikke at udbringe flydende husdyrgødning indenfor de første par uger, da der stadig kan komme frost. Derfor, vent til forholdene er til det og der er udsigt til forår.
HUSK regler for udbringning af Svovlsur Ammoniak
- I perioden 1. februar indtil 1. april må kunstgødning, som indeholder ren diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) udbringes uden restriktioner.
- Uden for perioden 1. april indtil 1. februar skal kunstgødning, som indeholder ren diammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) nedfældes, nedbringes inden 4 timer eller placeres i forbindelse med såning. Kravet omfatter alle blandinger, som indeholder svovlsur ammoniak, f.eks. mange mekanisk blandede gødninger.
Kerb 400 SC har to lidt forskellige ”godkendelser til mindre anvendelse” i bl.a. alm. rajgræs til frøproduktion.
Udlagt i dæksæd:
Den ene godkendelse gælder for udlæg i dæksæd. Kerb 400 SC har i de aktuelle doseringer i alm. rajgræs mest effekt på enårig rapgræs og til dels alm. rapgræs og vindaks. På øvrige græsser og korn vil effekten være stærkt begrænset. Det anbefales at sprøjte så sent i februar som muligt, så væksten kommer hurtigt i gang efter sprøjtningen. I alm. rajgræs har vi set afgrødeskader af doseringer over 0,3 l pr. ha. Foretag kun en sprøjtning i de områder af marken, hvor der er betydelige problemer med ovennævnte arter. Undgå overlapning, da det kan skade frøgræsset voldsomt. Du bør altid aftale brug af Kerb 400 SC i alm. rajgræs med din frøavlskonsulent.
Husk at
- Halm må ikke bruges til opfodring
- Må ikke anvendes nærmere end 2 m til vandmiljøet (søer, vandløb mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand
- Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer, for at beskytte beboere og forbipasserende.
- Må kun anvendes en gang om året
Udbragt mellem rækker med afskærmet sprøjteudstyr på friland:
Den anden godkendelse gælder anvendelse mod græsukrudt i alm. rajgræs til frøproduktion udbragt mellem rækker med afskærmet sprøjteudstyr på friland. Doseringen gælder fladen i det behandlede areal. I den aktuelle dosering vil der være bedst effekt på enårig rapgræs og spildkorn af byg og hvede. Men der er også god effekt på øvrige græsser spiret fra frø og fuglegræs. Sprøjtningen skal foregå med traktormonteret marksprøjte med afskærmende udstyr. Afgrøden vil kunne skades, hvis afskærmningen mod afgrøden ikke er effektiv. Du bør altid aftale brug af Kerb 400 SC i alm. rajgræs med din frøavlskonsulent.
Husk at:
- Halm må ikke bruges til opfodring
- Må ikke anvendes nærmere end 2 m til vandmiljøet (søer, vandløb mv.) for at beskytte organismer der lever i vand
- Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer, for at beskytte beboere og forbipasserende.
- Restriktioner for såning af visse afgrøder efterfølgende.
- Må kun anvendes en gang om året
Nitrifikationshæmmere til gylle og nedvisning af kløvergræs
Nitrifikationshæmmere hæmmer omdannelsen af ammonium (NH4) til nitrat (NO3) i gyllen ved at bedøve nitrosamonas bakterierne i jorden (se figuren "Vizuras effekt på kredsløbet"). Dette er ønskeligt, da kvælstof på ammoniumform forbliver i rodzonen, mens nitrat bevæger sig med jordvæsken og kan udvaskes. Nitrifikationshæmmere er derfor gavnlig på sandjord, hvor risikoen for udvaskning er særlig stor. Ved tilsætning af nitrifikationshæmmere til gylle, kan man hindre op til 40-50 % udvaskning af N.
Brug af nitrifikationshæmmere til gylle er desuden et effektivt klimavirkemiddel, som i mange tilfælde kan reducere lattergasemissionen med 40-50 % og kan være positiv for landmandens ESG rapport.
Nitrifikationshæmmere er derfor et oplagt valg at tilsætte gylle - særligt, hvor du bringer gylle ud på sort jord til rækkeafgrøder som for eksempel majs og kartofler på sandjord. Et godt forsøgsgrundlag viser, at det godt kan betale sig. En sideeffekt ved nitrifikationshæmmere er, at de giver en øget tilgængelighed af fosfor, hvilket specielt er en fordel, når gyllen bruges som startgødning til majs. I Landsforsøgene fra 2021 er et forsøg, som viser, at der er opnået det samme udbytte ved 7,5 kg P pr. ha i startgødning og Vizura som ved 15 kg P i startgødning og ingen Vizura.
Effekten af at tilsætte nitrifikationshæmmere til gyllen, varer i fire til otte uger afhængigt af vejrforholdene – jo varmere vejr, des kortere virkningstid.
Tilsætning af Vizura ved nedvisning af kløvergræs
Nitrifikationshæmmere har desuden vist sig at have en god effekt på udbyttet af efterfølgende afgrøde, hvis det udbringes sammen med glyfosat ved nedvisning af kløvergræsmarker. Nitrifikationshæmmeren vil fastholde kvælstoffet fra kløveren i det øvre jordlag, så den efterfølgende afgrøde kan udnytte kvælstoffet.
I praksis betyder det, at nitrifikationshæmmere som minimum bør bruges
hvis gyllen udbringes noget tid, før afgrøden har mulighed for at udnytte det- hvor du tidligt på året nedvisner en kløvergræsmåtte
- til gylle i rækkeafgrøder på sandjord JB 1-3.
Vizura kan tilsættes gyllen ved hjælp af et doseringsanlæg på gyllevognen, i additivtanken på Syre-N og lignende anlæg, samt direkte i gylletanken i forbindelse med omrøring før 1. udkørsel. Udbringning med marksprøjte er også muligt, men det kræver at Vizura indenfor 24 timer indarbejdes i det øverste jordlag ved f.eks. nedfældning, pløjning, harvning.
Dosering af Vizura:
Uanset udbringningsmetode er doseringen 2 l pr. ha
Udfordrende vejr har udskudt tildelingen af kalk mange steder. Kalk bør dog prioriteres, når det er muligt enten her i foråret eller straks efter høst. Udover øgning af jorden reaktionstal (Rt.) er kalk også med til at forbedre jordens evne til at absorbere vand især på lerjord.
Et korrekt reaktionstal sikrer effektiv udnyttelse af næringsstoffer og øger dermed udbyttepotentialet. Som det ses i figur 1 hertil højre, afhænger næringsstoffers tilgængelighed i jorden i høj grad af jordens Rt. For en del næringsstoffers vedkommende falder deres relative tilgængelighed i jorden med et faldende Rt. Dette betyder dårlig udnyttelse af de tilførte næringsstoffer og dårlige vækstbetingelser for planterne.
På baggrund af jordbundsanalyser bør reaktionstallet vedligeholdes - typisk med 2-4 ton kalk ca. hvert 4.-6. år for at:
- sikre det korrekte Rt. Husk at afgrøder som hvede, roer, byg, raps og majs trives bedst ved et højt eller et middelhøjt Rt.
- bevare og forbedre jordens krummestruktur, hvilket gør jorden lettere at bearbejde, og det øger infiltrationsevnen af vand, så man har bedre mulighed for at lave det perfekte såbed.
- fastholde tilgængeligheden af en række næringsstoffer.
- minimere risikoen for angreb af bl.a. kålbrok i raps og rodbrand i roer
Det rette Rt afhænger, af både jordtypen og de afgrøder du dyrker. Jo højere lerindhold, jo højere bør dit reaktionstal være.
Forskellige dyrkningstekniker som f.eks. forsuring af gylle kan sænke Rt hurtigere end forventet. En forudsætning for at kalke korrekt er, at kende jordens Rt. Der bør derfor udtages jordprøver ca. hvert 5. år. Hvis der er stor jordbundsvariation, bør udtagning af jordprøver og tildeling af kalk foretages positionsbestemt.
I Landsforsøg fra efteråret 2022 er der undersøgt effekten af kalk på kålbrok i vinterraps. Der er anvendt henholdsvis 3 tons alm. jordbrugskalk forud for såning og placering af 300 kg Omya Calciprill1 i forbindelse med såning. Det fremgår af forsøgene, at der har været sikkert mindre angreb af kålbrok ved at tildele et af de to produkter, men der har ikke været sikker forskel mellem effekten af de to produkter.
Effekten af kalk er signifikant og kan reducere mængden af kålbrok med ca. 20 %. Når der gives kalk i sædskiftet, kan det med fordel gøres til raps.
DLG forhandler flere typer jordbrugskalk, hvoraf nogle er en blanding af dansk jordbrugskalk, naturgips og dolomitkalk. Dolomitkalk indeholder 10 % magnesium. Blandingsprodukterne magnesiumkalk og Dolofax fås begge med både 2,5 og 5 % magnesium.
1 Omya Calciprill er pilleret kalk, som kan spredes med almindelig gødningsspreder eller placeres i forbindelse med såning. Produktet forhandles af DLG.
Tilførsel af kalk med magnesium er normalt den billigste måde at tilføre magnesium på, så vi anbefaler brug af 2,5 pct. magnesiumkalk ved normalt magnesiumtal og 5 pct ved lave magnesiumtal.
DLG tilbyder en unik kalktype til afgrøder med stort svovl- og magnesiumbehov – Mg Svovl kalk.
Kalken er specielt velegnet forud for raps, majs og kvælstoffikserende planter. Kalken er en blanding af magnesiumkalk og naturgips og indeholder pr. tons 8 kg svovl og 24 kg magnesium. Svovlen i kalken erstatter måske ikke helt svovlgødning, men kan være et godt supplement til at sikre tilstrækkelig svovl til afgrøden. Kalken forhandles i Jylland og på Fyn.
Omya kalktyperne er granuleret kalk, som kan spredes med en almindelig kalkspreder i voksende afgrøder eller placeres i forbindelse med såning. Calciprill Sulfoprill er specielt velegnet i afgrøder med højt svovlbehov som f.eks. vinterraps og kan gives som supplement til den svovl der findes i den tildelte gødning.
I DLG´s kalkbrochure kan du læse mere om jordbrugskalk og hvordan du holder din jord i topform.
