Fokus på Marken nr. 2 - 19. februar 2025
Vi ser allerede nu en del marker med manganmangel rundt i landet. Det er vigtigt, at der fra vækststart er fokus på manganmangel i vintersæden. Med de lave temperaturer vi har lige nu og hvor sprøjten står frostsikret måske bagerst i maskinhuset, vil man med fordel kunne køre med en forsurende gødning f.eks. Perfect Hvede NPK 13-5-13 eller NS 21-24, der øger tilgængeligheden af mangan og fosfor. En anden mulighed er YaraMila 21-3-10 Promangan, som indeholder 0,5% mangan. Når der ikke længere er udsigt til nattefrost, kan man køre med 1,0-2,0 l Profi Mangan NO3 pr. ha eller 1,0-2,0 l Profi Mn-Sulfat pr. ha.
Opbevaring af ulovlige planteværnsmidler er desværre fortsat et problem på bedrifterne. Foreløbige tal fra kontrolbesøg i 2024 viser, at der blev fundet ulovlige planteværnsmidler på 18,6 % af alle kontrolbesøg! Opbevaring af planteværnmidler, der ikke længere er godkendte, kan give bøder og i nogle tilfælde træk i enkeltbetalingen. Bødestørrelsen for opbevaring af et enkelt ulovligt middel koster ofte mellem 10.000-20.000 kr. og stiger med stigende mængde af ulovlige midler.
Det anbefales at få ryddet op i kemirummet før planteværnssæson starter. Ved en oprydning, får du mulighed for at få:
- et godt overblik over, hvad der er på lager inden du skal købe ind til ny sæson.
- at tjekke om de planteværnsprodukter, der er på lager, er lovlige.
- at gruppeopdele midlerne f.eks. i ukrudtsmidler, svampemidler mm, hvilket vil minimere risikoen for fejlsprøjtninger, når der er travlt.
Alle pesticider skal opbevares i den originale emballage, og med en læsbar original etikette.
Det er vigtigt, at samtlige registreringsnumre tjekkes. Selv om man har dunke med det samme produkt og umiddelbart med den samme etikette, kan der være forskel på registreringsnumrene. Registreringsnummeret findes på alle etiketter - f.eks. ”svampemiddel nr. 18-575. På billedet til højre er registreringsnummeret på svampemidlet Folicur Xpert rammet ind med en rød cirkel.
Registreringsnummeret kan tjekkes på www.middeldatabasen.dk under punkt 5 – ”Godkendte pesticider i DK”, der i daglig tale kaldes Positivlisten.
Hvis midlet ikke længere er på ”Positivlisten”, er midlet ikke længere godkendt, og må derfor ikke anvendes og opbevares på bedriften. Nogle produkter kan findes på listen men med en begrænset anvendelsesdato. Sørg for at få disse produkter brugt inden anvendelsesdatoen udløber.
Alternativt kan du downloade appen KemiTjek. Appen scanner stregkoden på produktet, og du vil med det samme kunne konstatere, om produktet er lovligt. KemiTjek kan også bruges til at registrere lagerbeholdningen i kemirummet.
Og husk, at når der inden ret længe kommer nyindkøbte varer på lager, så sæt de nyeste produkter bagerst, så de gamle produkter bliver brugt først!
Generelt anbefaler vi, at du tager din hovedordre af planteværnsmidler hjem fra vores hovedlager i Esbjerg i god tid, inden du skal bruge dem. Du kan også supplere fra Esbjerg i løbet af sæsonen, hvis du får brug for dette. Derudover har du suppleringsmuligheder fra et af vores lokale lagre. DLG har i 2025 afhentningslagre i Aars, Bårse, Frankfri, Nr. Vium, Rønne, Samsø, Skærbæk, Sundeved, Vemb og Ærø.
Hvis du eller en anden fra din bedrift afhenter bekæmpelsesmidler på et DLG’s afhentningslagre, skal chaufføren opfylde en række krav. Transporterer du planteværn, som er under farligt godsforordningen, kræves der godkendt uddannelse for transport, samt overholdelse af dokumentkrav og medbringelse af lovpligtigt sikkerhedsudstyr. Du kan transportere op til frimængden på 1000 point, hvis:
- Du har modtaget undervisning i håndtering af farligt gods, og det skal kunne dokumenteres. Det kaldes ADR farligt gods kursus 1,3 eller det lille ADR medarbejderkursus. Det sikreste er at have et ADR-bevis, da reglerne for transport af planteværnsmidler uden et ADR-bevis er meget komplicerede.
- Køretøjet skal være egnet til transport af planteværnsmidler, og planteværnsmidlerne forsvarligt fastspændt. Planteværnsmidlerne må ikke være i samme kabine som chaufføren.
- Du skal have transportabel håndildslukker i køretøjet (2 kg pulver).
- Transportdokument udleveres af DLG og skal medbringes.
- Kolli må ikke åbnes.
- Rygning under håndtering er forbudt.
Det er til en hver tid chaufførens ansvar at efterleve gældende ADR-regler. De 1000 point opgøres på baggrund af de pågældende midlers farlighed. De fleste midler tæller 1 point pr. kg/l, så ofte må du transportere op til 1000 kg/l. Der findes dog også midler, der tæller 3 eller 50 point pr. kg. DLG udleverer et dokument, der sammentæller din transports point. Du kan læse mere om reglerne for transport af planteværn her Transport af farligt gods
Af hensyn til både leveringssikkerhed og logistik anbefaler vi som tidligere skrevet, at du tager hovedmængden af dit planteværn hjem inden sprøjtesæsonen. Du er altid velkommen til at supplere fra vores hovedlager i Esbjerg eller et af DLG´s afhentningslagre.
For at udnytte planteværnsmidlerne optimalt og dermed minimere behandlingsudgifterne, er det vigtigt, at marksprøjten og dyserne er i orden inden vækstsæsonen starter. Blot en mindre afvigelse i sprøjtedysernes ydelse, kan resultere i et væsentligt dårligere sprøjtebillede og derfor en markant dårlige effekt og en meget større risiko for afdrift til naboarealerne.
Der bør være stort fokus på afdrift af planteværnsmidler. Ikke mindst til naboarealer som f.eks. frugtplantager, grøntsager, økologiske arealer mv., hvor produkterne ikke er godkendte og hvor der derfor helt naturligt er en nultolerance!
Giv derfor marksprøjten og dyserne et grundigt eftersyn inden foråret og sprøjtesæsonen nærmer sig og markarbejdet for alvor kommer i gang. Det vil også give færre tidsrøvende driftsstop i sprøjtesæsonen, samt de bedste forudsætninger for en optimal udnyttelse af planteværnsmidlerne. Læs mere om syn og kontrol af marksprøjter her.
Miljøstyrelsen har samlet reglerne om brug af pesticider i en vejledning, som skal bidrage til, at du som erhvervsmæssig bruger af pesticider, får et samlet overblik over reglerne på området. Du kan læse vejledningen her.
Hvornår skal dyserne udskiftes?
Der passerer tusindvis af liter vand gennem en dyse i løbet af en sprøjtesæson. I vandet kan der være små sandkorn, urenheder fra planteværnsprodukterne og andre ting, der medfører et slid på dyserne. I forbindelse med det årlige eftersyn bør dyserne derfor altid kontrolleres, så det sikres, at sprøjten giver et ensartet og jævnt sprøjtebillede.
Hvis blot én af dyserne afviger med mere end 10 % i forhold til den korrekte ydelse eller 5 % i forhold til gennemsnitsydelsen, bør alle dyserne udskiftes. Normalt bør dyserne udskiftes ca. hvert andet år, men det afhænger selvfølgelig meget af antallet af hektar, der sprøjtes i løbet af en sæson, og hvilke planteværnsprodukter der anvendes.
De fleste steder har vi haft veletablerede vintersæds- og rapsmarker og vinteren har indtil videre været skånsom overfor afgrøderne. I disse dage oplever vi dog lidt vinter med lave frostgrader, men allerede hen mod weekenden bliver det plusgrader igen.
Kvælstofoptimering i vintersæd
I vintersæden bør der være fokus på en tildelingsstrategi, hvor de svageste marker, som er de sent såede marker, skal have tilført gødning først. Det er vigtigt, at de marker ikke kommer i en mangelsituation, der kan hæmme planternes buskning. De tidligt såede marker har allerede en kraftig buskning og kan prioriteres efterfølgende.
Risikoen for forårstørke er noget, vi bør være mere opmærksomme på. En tommelfingerregel er, at alt gødning skal være plantetilgængelig 1. maj. Protein- og udbyttejustering kan dog ske i løbet af maj.
For at sikre at gødningen er plantetilgængelig, kræver det 8-10 mm regn i løbet af 2 dage. Det er derfor interessant, hvor tidligt gødning skal spredes, for at være tilgængelig inden 1. maj. I tabellen herunder er Odense brugt som eksempel.
Dato for spredning af gødning med 8-10 mm regn indenfor 2 dage inden 1. maj i Odense området
Der er selvfølgelig stor forskel fra landsdel til landsdel, men for Odenseområdet ses det, at i år 20, 21 og 22 skulle gødning ud meget tidligt for at være tilgængelig til den 1. maj. Det er selvfølgelig svært at forudsige, men nogle gange skal man gribe chancen og køre, når forholdene er til det, og der er udsigt til regn.
Gødningsstrategi, kvælstoffordeling, til vintersæd 2025
Husk, at der kan være meget stor forskel på den økonomiske optimale mængde fra mark til mark. Det er derfor vigtigt, at tildelingen tilpasses den enkelte mark.
Til vurdering af om marken er svag/middel/kraftig, kan et biomasseindeks evt. anvendes – se f.eks. på landmand.dk. Senere på sæsonen ved 2. og 3. tildeling kan indekset anvendes til gradueret gødskning. Endelig kan Yara N-testeren bruges som beslutningsstøtteværktøj til at ramme det rette N-niveau på marken.
Gødningsstrategi, vinterraps i 2025
Vinterrapsmarkerne har generelt stået rigtig godt de fleste steder og det forventes ikke, at de sidste par dages frost vil ødelægge det forhold væsentlig.
Mange marker kan kategoriseres som ”normale” til ”kraftige”, mens færre kan kategoriseres som ”svage”, selvom der blev sået sent flere steder. Satellitmålinger af biomasse viser, at der i efteråret 2024 er målt en større mængde biomasse i rapsen end det var tilfældet i efteråret 2023.
Generelt er der ikke merudbytte for en tredeling af forårstilførslen til vinterraps sammenlignet med en todeling. En tredeling, hvor de sidste 20-30 kg N pr. ha tildeles som bladgødskning ved afsluttende blomstring, kan dog være med til at begrænse risikoen for lejesæd, og sikre tilstrækkelig næringsstofforsyning til en god frøfyldning. For at undgå svidning kan gødningen tildeles af flere omgange.
Gødningsstrategi, vinterraps i 2025
Vær dog også opmærksom på tilstrækkelig forsyning af bor og kalium på især sandede jord.
Fosfor, kalium og svovl m.fl. skal du tilføre så tidligt i vækstsæsonen som muligt
Fosfor, kalium og svovl m.fl. skal prioriteres ved den første gødskning. Anvend Perfect Hvede NPK 13-5-13 eller en anden lav NPK ved første tildeling. De indeholder 100 % ammoniumkvælstof, der dels kan optages direkte og over tid omdannes til nitrat, som planten har nemt ved at optage. Der er ikke den store risiko for udvaskning ved at sprede disse gødninger tidligt. En anden fordel ved disse gødninger er, at de virker forsurende, og dermed letter optagelsen af blandt andet mangan og fosfor.
De fleste andre gødninger indeholder 50/50 % af ammonium og nitrat, hvor nitrat virker hurtigt, og ammonium virker lidt langsommere. Har du YaraMila 21-3-10 Promangan, kan den også køres tidligt ud for at sikre en tidlig mangantilførsel.
Husk svovl
Prioriter svovlgødskning og få tilført nok. Navnlig vinterraps skal have svovl tidligt i foråret, mens brødhvede også bør tilføres svovl ved proteingødskningen. Husk, at vinterraps og slætgræs skal tilføres minimum 20 % svovl i forhold til kvælstofmængden, mens der i de øvrige afgrøder skal tilføres mindst 10 % svovl i forhold til den samlede kvælstofmængde.
Anvendes svovlsur ammoniak må det kun spredes ovenpå voksende afgrøde frem til den 1. april. Efter 1. april skal gødningen nedbringes i jorden.
Har du ikke sikret dig svovl nok i den indkøbte gødning, så kontakt din DLG salgskonsulent som kan tilbyde alternative svovlkilder i form af Wigor S, Polysulphate eller Kieserit. Endelig er der også mulighed at anvende en svovlholdig flydende gødning fra Dangødning som DG-NtS 17-17 eller DG-NtS 20-10.
Flydende gødning
Anvender du flydende gødning skal du være opmærksom på, at den virker lidt langsommere end de faste gødninger. Ca. halvdelen af kvælstoffet er på amidform, som virker lidt langsommere end nitrat og ammonium, der er den anden halvdel af den flydende gødning. Man siger gerne, at flydende gødning skal ud 14 dage tidligere end den granuleret gødning.
Husk at flydende gødning skal tilsættes en ureasehæmmer, hvis den ikke placeres ved såning eller nedfældes.
Gylle
I vinterrug bør eventuel gylle tilføres tidligt og senest ca. 1. april for at mindske risikoen for grønskud og dermed meldrøjer.
I de øvrige vintersædsafgrøder, bør du først køre gylle ved den 2. forårstilførsel, hvis det er muligt. Ved at køre handelsgødning ved den første gødningstildeling får afgrøderne en tidlig svovltilførsel, og jorden kan bedre bære det tunge gyllegrej senere på foråret. Den 1. tilførsel kan fint være Svovlsur Ammoniak eller YaraBela Sulfan NS 24-6 m Mg, som sikrer svovl til afgrøden tidligt.
Handelsgødning er på mange ejendomme den største omkostning blandt inputfaktorerne. Kender du din gødningsspreder godt nok, og ikke mindst, kender du din handelsgødning godt nok?
Spredning af handelsgødning kræver omhyggelighed, da uens spredt gødning kan have store økonomiske konsekvenser i form af mindre udbytte, lejesæd og dårligere kvalitet. Gradueret gødning og tildelingskort samt alverdens andre nye teknologier kan kun anvendes optimalt, hvis gødningssprederen er indstillet korrekt og gødningen har den kvalitet, der skal til for at spredes på den ønskede afstand. En variationskoefficient på mere end 20 vil kunne ses i marken og kan nemt koste 300-500 kr./ha med de afgrødepriser, som vi har pt.
Der kan være stor forskel på gødningstyperne og deres spredeegenskaber kan variere meget. F.eks. kan samme type handelsgødning produceret på 2 forskellige fabrikker, men fra samme producent, kræve 2 forskellige indstillinger af gødningssprederen. Det er derfor altid en god ide at lave en spredetest, så du har mulighed for at indstille/finindstille din gødningsspreder korrekt inden spredearbejdet for alvor går i gang.
Et Yara Precise testkit til spredekontrol giver dig mulighed for enkelt og nemt, at kontrollere om gødningen bliver spredt korrekt. Kontrollen bør udføres jævnligt under spredearbejdet og som minimum hver gang der skiftes gødningstype. Et Yara Precise testkit kan købes i Yara´s webshop. Spredetabeller og informationer om gødningen kan findes på vores hjemmeside eller her.
DLG har udarbejdet en folder med de handelsgødninger, som er fast i vores sortiment til økologisk jordbrugsproduktion. Der findes en langrække muligheder for at opfylde planternes næringsstofbehov med forskellige organiske- og mineralske gødninger, både makrogødninger og mikronæringsstoffer.
Flere gødninger kræver et dokumenteret behov, konsulent erklæring eller jordprøver for at anvende produktet. Hvilke regler, som gælder for de forskellige produkter, finder du nemt i vores folder.
Stort areal med efterårssået vårbyg
DLG har i efteråret 2024 solgt udsæd af vårmaltbyg til mere end 3500 ha med henblik på såning i efteråret. Samlet må vi antage, at der er omkring 5000 ha efterårssået vårbyg i Danmark i år. Det meste DLG-udsæd er solgt i de sydøstlige og kystnære dele af landet. Langt det meste er Laureate og en lille andel er Prospect. Formålet med dyrkningsmetoden er at dyrke en afsætningssikker maltbygsort og samtidig opnå større dyrkningssikkerhed i tørre år. Med de meget fine forhold der var til såning i efteråret, må vi gå ud fra, at det er sået stort set alt sammen.
Da det er så stor en afgrøde, vil vi skrive om pasningen af denne afgrøde gennem vækstsæsonen. Vi har samlet en del erfaringer fra de første års dyrkning, og disse vil sammen med aktuelle observationer i marken danne baggrund for vores anbefalinger.
Gødskning af efterårssået vårbyg – vent til du er sikker på dens overlevelse
Primo uge 7 stod den efterårssåede vårbyg rigtig flot og grøn. Her primo uge 8 er vårbyggen frosset ned, og den udsættes for en alvorlig frosttest! Vent med gødskning til du er sikker på dens overvintring. En vintersvækket afgrøde kan få fatal saltskade, hvis den gødes tidligt og det tidlige forår bliver med skiftende nattefrost og dagstø! Hvis der skal sås om til vårbyg i foråret, er det en fordel at placere mest muligt af gødningen ved såningen.
Erfaringerne fra de tidligere år er, at der ved tilførsel af 150 kg N pr. ha, i de fleste tilfælde er opnået et proteinindhold på 8,2 – 10,0. Det er jo til den lave side, og hvis det er under 9,5 procent protein, vil det medføre et fradrag i maltbygafregningen. Så kvælstofniveauet bør ikke være for lavt. Du skal dog overholde bedriftens samlede kvælstofkvote.
En anden erfaring er, at efterårssået vårbyg kan have svært ved at buske sig. I 2024 erfarede vi dog, at ved tidlig gødningsstart sammen med et regnfuldt forår, kan byggen buske sig fint og blive tæt. Men generelt er konklusionen, at den første gødning skal ud tidligt og at den samlede tilførsel ikke må være for lav. Afgrøden har de samme behov for P, K og S som anden vintersæd. Så du bør tilføre omkring 20 kg fosfor pr. ha, 50 kg kalium pr. ha, og 20 kg svovl pr. ha. Ved den første tilførsel bruges en NPKS-gødning, mens der ved anden tilførsel tilføres en NPKS- eller NS-gødning, afhængig af jordens P- og K-tal.
Gødningstildeling i foråret til efterårssået vårbyg.
De fine frøgræsser skal gødes i det meget tidlige forår, mens de grovere græsser skal have gødning senere på foråret. Normalt tilføres al gødning ad en gang. Der bør ikke tilføres mere kvælstof end at hele afgrøden står op ved blomstring. Der skal i rajgræsser og svingler tilføres så meget kvælstof, at de går i leje omkring modning og dermed ikke drysser. Frøgræs bør altid tilføres svovl og hvis PK-tallene er lave-middelhøje, bør der tilføres en NPKS-gødning. Ved tidlig gødskning kan der eventuelt køres på let frossen jord. Til rajgræsser og rajsvingel kan halvdelen af kvælstoffet tilføres i gylle. I frøgræs kan du regne med at ammoniumkvælstoffet udnyttes 100 pct. JB 11 har en kvælstofnorm der er 60 kg N pr. ha lavere end de øvrige jordtyper i alle frøgræsser.
Tidspunkt og anbefalet kvælstofmængde i kg pr. ha samt kvælstofnorm
Se folderen ’Efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger – Sortiment 2025’, hvor du kan finde en omtale af nye og kendte arter/sorter og blandinger – også dem til økologi. Årets nyhed er efterafgrødeblandingen DLG 80/10/10.
Efterafgrøder
Der er krav om at dyrke efterafgrøder for at reducere udvaskningen af næringsstoffer særligt kvælstof. Men efterafgrøderne bidrager også til at øge jordens indhold af kulstof og gavner dermed jordens struktur, vandholdende evne og dens biologiske aktivitet. Nogle efterafgrøder kan virke sygdomssanerende og modvirke visse sædskiftesygdomme.
Når der anvendes blanding af arter, øges de positive effekter af efterafgrøderne. Vi har de to blandinger med olieræddike og honningurt DLG Universal og DLG Sund Roe. I DLG Sund Roe er olieræddiken sorten Comet, der reducerer roecystenematoder med mere end 90 %.
Vores nyhed DLG 80/10/10 er en efterafgrødeblanding, hvor de gode egenskaber fra både olieræddike, honningurt og foderradis er samlet. Olieræddike er hurtigt voksende og etableringsstærk, honningurt er bivenlig og danner mykorrhiza, der gavner fosforforsyningen til næste afgrøde, mens foderradis med sin kraftige pælerod forbedrer beluftning og struktur af jorden. Tilsammen giver de 3 arter en god diversitet både over og under jorden og gavner både næringsstofforsyningen og jordsundheden.
Hvis du har plads til frivillige efterafgrøder, så er DLG CA Blanding eller Bodengare et godt bud. Særligt oplagte er de til, hvor der praktiseres reduceret jordbearbejdning.
I vores folder kan du se udvalget af arter og blandinger og læse en detaljeret beskrivelse af de enkelte sorter.
Efterafgrøder med kvælstoffikserende arter
I ’Efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger – Sortiment 2025’ kan du læse om sammensætningen af vores 3 blandinger med kvælstoffikserende arter N-rich, N-rich Summer ØKO og N-rich Spring ØKO, samt hvilke krav de opfylder.
Blomster- og bestøverbrak
Både den artsrige DLG Bestøverbrak 2-årig og den mere budgetvenlige DLG Bestøverbrak Light 2-årig opfylder kravene til GLM 10, hvor du skal have mindst 4 % af bedriftens omdriftsareal udlagt til ’ikke produktive arealer’. Begge opfylder også kravene til bioordningen ’Biodiversitet og bæredygtighed’ og det ekstra tilskud til bestøverbrak.
DLG Bestøverbrak Light 2-årig er vores anbefaling til blomsterbrak. Hvis du er økolog, tilbyder vi DLG Bestøverbrak 2-årig ØKO.
Du kan se sammensætning af blandingerne i ’Efterafgrøder, brak- og blomsterblandinger – Sortiment 2025’.
Blomsterblandinger til blomsterstriber
Hvis du vil glæde både bier og andre forbipasserende, så har vi sammensat to farverige blomsterblandinger med en lang blomstringstid.
Landmandens blomsterblanding består af evighedsblomster, rød sommeradonis, morgenfrue, mølleblomst, flerfarvet okseøje, jomfruskørt, kinesisk hundetunge, californisk valmue, blåhoved, atlaskblomst, brudeslør, sløjfeblomst, skærmsløjfeblomst, kornblomst, jomfru i det grønne og kornvalmue.
Bondens blomsterblanding er sammensat som landmandens, men uden valmue, mølleblomst og evighedsblomster. Til gengæld indeholder blandingen blodkløver, stolt kavaler og solsikke.
Vær opmærksom på, at Landmandens og Bondens blomsterblandinger ikke kan anvendes til blomster- og bestøverbrak.
