Fokus på Marken nr. 3 - 26. februar 2025
Såtidspunkt
Vårsæd skal generelt sås første gang jorden er tjenlig i foråret. I 2024 så vi, at selv en meget sen såning kan give et pænt udbytte, hvis resten af vækstsæsonen ellers er god. Vårhvede bør sås tidligt for at forebygge angreb af bygfluer, ligesom hestebønner bør sås tidligt, så høsten ikke bliver for sen. Korn spirer ved 2-3oC, mens bælgfrø gerne vil have et par grader mere. Vårraps må ikke sås tidligt, da den efter fremspiring er følsom overfor nattefrost.
TKV og tilpasning af udsædsmængde
Tusindkornsvægten varierer fra parti til parti og er for f.eks. Laureate lidt højere i Østdanmark end i Vestdanmark i denne sæson. TKV står altid på sækken. Nettoudbyttet er relativt konstant omkring den optimale udsædsmængde. Det skal du forstå på den måde, at om du sår 10 kerner mere eller mindre pr. m2, sjældent betyder det store. Når du skal i gang med såmaskinen, skal du udså hele den mængde såsæd du har, og samtidig få det til at række. Om du sår 5% mindre eller mere end angivet i tabellen nedenfor, vil sjældent have en økonomisk betydning.
.png)
Udsædsmængden skal tilpasses arten, tusindkornsvægten og for korn sådatoen. I maltbyg bør plantetallet ikke være for højt, da et højt plantetal giver lavere sortering. Vårhvede har en ringe buskningsevne, så her kræves et højt plantetal. Udsædsmængden skal selvfølgelig for alle arter tilpasses såbedets beskaffenhed og dermed den forventede markspireprocent. Frøene skal ned i fugtig jord og have god jordkontakt. Ved et knoldet og tørt såbed kan en lidt dybere såning være formålstjenlig. Endelig skal udsædsmængden tilpasses sådatoen. Jo senere såning, jo mindre tid har kornet til at buske sig og dermed er det nødvendigt med et højere plantetal. Hvor der skal etableres udlæg, vil det ofte være fornuftigt at reducere udsædsmængden i korn med 20-30 pct. for at give lys til udlægget. Ved tynd plantebestand, navnlig når der sås dæksæd på hver anden række, er risikoen for strånedknækning forøget. Sådanne udlægsmarker bør vækstreguleres og høstes tidligt.
Frøene skal ned i fugtig jord. Såning af korn i mere end 4 cm dybde vil ofte give udbyttetab. For storfrøede arter som ærter og hestebønner er det derimod vigtigt at så dybt, da øverlig såning giver ringere etablering og lavere udbytte. Se anbefalet sådybde i tabellen.
Tromling lige efter såning kan kun anbefales, hvis jorden er godt tør i overfladen. Tromling af fugtig jord og efterfølgende regn kan medføre sammenslemning, så skorpedannelse reducerer fremspiringen og iltmangel skader afgrøden.
I de fleste tilfælde bør alle næringsstoffer tilføres ved såning. Hvor det er muligt, bør en delmængde af gødningen placeres eller alternativt blandes i såsæden – den resterende mængde harves ned før såning. Forsøg viser, at der er gode merudbytter for at tilføre fosfor og kalium - som udgangspunkt bør der tilføres samme mængde, som der fraføres ved middel fosfor- og kaliumtal. Der bør være specielt fokus på fosfor på kolde jorde, mens der bør være specielt fokus på kalium på de lette jorde. Vårsæd bør tilføres 10-15 kg S pr. ha.
I figuren herunder er 4 landsforsøg fra 2019, der viser øget udbytte med stigende tilførsel af P og K i vårbyg. Bemærk at forsøgene er lavet ved lave fosfortal.
Ved at placere gødningen eller blande den i såsæden, er gødningen lettere tilgængelig for den fremspirende afgrøde. Hvis der anvendes en gødningstype, hvor kvælstoffet er på ammonium form, så vil den virke lokalt forsurende og derfor have en god effekt på manganmangel og øger også optagelsen af fosfor. Når gødning placeres eller blandes i udsæden, opnås der ofte et merudbytte på 2-3 hkg pr. ha. Da det er vigtigt, at fosfor er tilgængeligt tidligt, vil f.eks. NPK 13-5-13 m. S være et godt valg til placering sammen med såning. I 13-5-13 er al kvælstof på ammoniumkvælstof og man opnår den forsurende effekt i rodzonen. N27 (kalkamonsalpeter), som er en oplagt gødningspartner til 13-5-13, nedharves før såning.
På lettere jord, hvor der er risiko for udvaskning, tildeles gødningen af to gange. Hovedparten tildeles før eller ved såning og der gemmes 30-40 kg N pr. ha til kornet begynder at strække sig og har maks. 1 knæ.
Skal der anvendes gylle, så giver det den bedste udnyttelse af kvælstoffet, hvis gyllen nedfældes forud for såning. Er der risiko for strukturskade ved nedfældning, så kan forsuret gylle udbringes med slæbeslanger før såning, hvis den nedbringes indenfor 4 timer. Alternativt kan gyllen udbringes, når kornet har 2-3 blade. På de lettere jorde, hvor der er risiko for udvaskning, bør gyllen tilsættes Vizura for at mindske risikoen for udvaskning af kvælstof. Læs mere om Vizura i Fokus på Marken nr. 1
Specielt for maltbyg
Dyrker du maltbyg, så skal du ramme en proteinprocent på 9,5-11. Ligger proteinprocenten lidt højere eller lavere er der fradrag.
Mange faktorer har indflydelse på, hvilken kvælstofmængde der skal anvendes for at ramme det rigtige proteinniveau. Brug dine erfaringer fra tidligere og som tommelfingerregel så ændres proteinprocenten med 0,2, hvis kvælstofmængden ændres med 10 kg pr. ha.
Raps er en af de afgrøder, der er meget følsomme overfor bormangel. Bor er et næringsstof, som kan udvaskes fra jorden og især på de lettere jorde. Raps har brug for bor i vækstpunkterne og til dannelse af blomsterstande. Opstår der mangel på bor, kan væksten nedsættes eller gå helt i stå. Billedet til højre viser misdannelser som følge af for sen tildeling af bor til en rapsmark på sandjord.
Som med andre mangelsygdomme, kan det være svært at identificere bormangel, ikke mindst fordi tildelingen af bor skal ske, før mangelsymptomerne opstår.
Vi ved, at risikoen for bormangel er størst i tørre år, på arealer med sandjord samt på arealer med et højt reaktionstal.
Vi anbefaler, at der ved vækststart udbringes
- 1,0-2,0 l Profi Bor 150 pr. ha.
Og eventuelt igen i løbet af strækningsfasen. Profi Bor 150 kan blandes med 1-2 l pr. ha Profi Universal, hvis sprøjtevæsken forsures først med NovaBalance.
Alternativ eller som supplement kan der anvendes EPSO Microtop, som indeholder 12% S, 9% Mg, 1% Mn og 1% Bor. Der udbringes 5 kg pr. 100 l vand og gerne et par gange i løbet af sæsonen f.eks. 2 x 8 kg i 150 l vand pr. gang. Med EPSO Mikrotop får rapsen også et skud svovl og magnesium, der er andre essentielle næringsstoffer for rapsen.
Det er essentielt at undgå lejesæd i vinterrapsen, da lejesæd kan besværliggøre høsten og øger høstspildet. Vækstregulering bør overvejes i marker
- med et højt plantetal
- med et stort udbyttepotentiale
- hvor der erfaringsmæssigt er problemer med lejesæd.
I de kraftige marker anbefaler vi, at der anvendes
- 0,5-0,7 l/ha Caryx pr ha, når rapsen er 20-30 cm høj
eller
- 1,0-2,0 l/ha Architect + 0,5 l/ha Kvikup ved vækstart, når rapsen er 20 cm høj og ved 8-10oC om dagen
Architect er et nyt godkendt middel, som både har effekt på lysbladplet og vækstregulering. Ved behov for en yderligere vækstregulering kan Architect blandes med Caryx.
Caryx og Architect må blandes med Korvetto samt DLG’s mikronæringsstoffer.
Vækstreguleringen i vinterraps giver følgende effekter:
- Sideskuddene kommer med op, hvilket giver et tykkere lag skulper
- Plantehøjden reduceres ca. 10 cm og dermed mindskes risiko for lejesæd.
- Høsten bliver nemmere og hurtigere, da plantehøjden reduceres.
Bredbladet ukrudt
Arter som kamille, valmue, kornblomst og burresnerre skal bekæmpes tidligst muligt. Korvetto og Matrigon 72 skal begge anvendes ved vækststart i foråret og anvendes senest i stadie 50, før knopperne er synlige. På fotoet til højre ser du rapsen cirka i st. 51, hvor blomsterknoppen er synlig. Nogle har anvendt Belkar i efteråret mod bredbladet ukrudt og fået ryddet godt op - ikke mindst for kamiller. I veletablerede marker vil der oftest ikke være behov for en bekæmpelse i foråret. På ubehandlede arealer og i marker, der står meget åben, kan der være behov for bekæmpelse.
Kamille bør som tommelfingerregel bekæmpes, hvis der er mere end 0,5-1 kamilleplante pr. m2 i en normalt udviklet afgrøde.
Korvetto har en bred bekæmpelsesprofil for arter som kamille, kornblomst, tidsler, burresnerre, valmue, storkenæb, lægejordrøg og tvetand.
Matrigon 72 må kun bruges i st. 31-50. Denne begrænsning i behandlingstidspunktet er primært indført for at hindre målbare spor af clorpyralid i honning. Matrigon 72 kræver temperaturer over 150C ved behandling for optimal effekt. Der er sjældent et tidspunkt, hvor disse kriterier er opfyldt. Derfor anbefaler vi ikke at køre med Matrigon 72.
Vi anbefaler, at der anvendes
- 0,65 l Korvetto pr. ha fra 10oC og uden udsigt til nattefrost
- anvendes senest i stadie 50
- er blandbart med skadedyrsmidler og svampemidler
Græsukrudt og spildkorn
Ved behov for bekæmpelse af græsukrudt og spildkorn i vinterraps anvendes Agil 100 EC eller Focus Ultra i det tidlige forår - disse midler har imidlertid begrænset effekt på væselhale og enårig rapgræs.
Bemærk, har du anvendt Agil i efteråret, kan du ikke anvende det samme middel til opfølgning i foråret. Agil må kun anvendes på samme areal én gang hvert 3. år. Det er muligt at anvende Focus Ultra i splitbehandling både efterår og forår med 2 x 1 l pr. ha, bemærk at samlet maksimal dosis er 2 l pr. ha pr. sæson.
Til bekæmpelse af græs og spildkorn i vinterraps i foråret anbefales:
- 1,0 - 2,0 l Focus Ultra + 0,5 l DASH pr. ha senest i st. 32
eller
- 0,5 - 1,0 l Agil 100 EC pr. ha senest 90 dage før høst
Begge midler kræver god vækst og temperaturforhold med 10-15oC for optimal effekt.
Da lys bladplet er kendt for at trives under milde og fugtige forhold, skal vi igen i år holde øje med svampen fra rapsen begynder at strække sig.
Bekæmpelsestærsklen for lys bladplet er 20% angrebne planter og mindst 5% dækning.
Symptomerne på lys bladplet er mørke pletter med hvide sporeansamlinger, der ligner små snebolde. Senere vil de få mere udbredte bladsymptomer, der ligner krokodilleskind.
Lys bladplet bekæmpes med:
- 0,4 l Folicur Xpert EC 240 pr ha
Bemærk, at denne dosis også vil have en svag vækstregulerende effekt.
Hvis der er fremspiret frøukrudt i din kommende roemark, som ikke forventes at blive bekæmpet af harvningerne inden såning, kan du bekæmpe det med 0,2 l NovaBalance + 1,0 l Glyphomax 480 HL + 0,2 l Contact pr. ha. Sprøjtning foretages bedst 3-5 dage inden jordbearbejdningen går i gang. NovaBalance tilsættes først.
Clomazon er vigtige end nogensinde før
Erfaringerne fra tidligere år viser, at clomazon kan give fytotoxiske skader, navnlig når det er udbragt efter fremspiring, men det koster sjældent meget udbytte. Derimod kan ukontrolleret ukrudt koste et stort udbyttetab. Flere års erfaring har vist, at clomazon er en god medspiller til de andre herbicider og et vigtigt produkt, nu hvor vi ikke længere må bruge Safari 50 WG. Navnlig, hvor der er problemer med hundepersille, er anvendelse af clomazon den sikreste vej til en ren roemark. Clomazon har ligeledes god effekt på bl.a. burresnerre, fuglegræs, hanekro, hyrdetaske, liden nælde, pengeurt, snerlepileurter og sort natskygge. Derudover er den effektforstærker mod mange andre arter, bl.a. raps og andre pileurter. Clomazon er aktivstoffet i Clomate og Centium 36 CS.
Clomate er ”godkendt til mindre anvendelse”, og anvendes hermed helt på brugers egen risiko. Clomate må benyttes senest 3 dage før fremspiring.
Centium 36 CS har en godkendelse i roer både før fremspiring og efter fremspiring i stadie 12-18. Ved sprøjtning efter fremspiring, skal roerne have mindst 2 veludviklede løvblade.
For begge produkter gælder, at du skal undgå udsprøjtning lige inden kraftig regn, ligesom koldt vejr ved fremspiring også vil give lysfarvning efter en clomazon-behandling. Undgå overlapning på forlandet, da dobbeltdosis kan sætte roerne helt i stå. Begge produkter må bruges med op til 0,2 l pr. ha, men den høje dosering anbefales sjældent. På sandjord bruges max. 0,075 l pr. ha, eller midlet udelades, da det kan hvidfarve/skade roerne voldsomt.
Følgende dosering anbefales:
Hvis du både vil sprøjte med Glyphomax 480 HL og Clomate/Centium 36 CS, kan disse blandes og sprøjtes efter såning, men ikke senere end 3 dage før fremspiring. Der må ikke være fremspiret en eneste roe, da den vil dø af glyphosat-behandlingen. Ukrudt, der er delvis dækket af jord ved sprøjtningen, kan blive en udfordring.
