Fokus på Marken - 11. juli 2024
Det er tid til at kigge efter flyvehavre på alle dine marker inklusive brakarealer, bræmmer mm. Der kan være brug for at gennemgå arealerne mere end én gang. Det gælder særligt i vintersædsmarker, hvor der er sået i eller hvor der er sået om. Her vil det være ekstra relevant at kigge efter flyvehavre flere gange.
Vær specielt opmærksom på arealer under ledninger og trækroner, rundt om remiser og kanten rundt, samt arealer hvor du tidligere har fundet flyvehavre. Finder du flyvehavre, bør du gennemgå marken igen efter 1-2 uger.
Markerne bør ses efter, selvom du aldrig før har set flyvehavre, da dyr og fugle kan sprede frøene. Marker hvor der er sprøjtet med græsmiddel eller et decideret flyvehavremiddel, bør også gennemgås, da enkelte flyvehavreplanter kan overleve bekæmpelsen og stå og gemme sig nede i afgrøden.
Flyvehavren skal luges op med roden og ikke efterlades i marken eller skellet, men tages med hjem og destrueres.
Når du alligevel er på jagt efter flyvehavre, så benyt også lejligheden til at afluge andre græsser, som f.eks. væselhale, italiensk rajgræs og agerrævehale – se nedenstående afsnit.
Det er nu du skal ud at kigge efter flyvehavre og andet problemukrudt, der ikke er blevet bekæmpet tilfredsstillende med årets ukrudtsstrategi. Notér græsukrudt som eksempelvis rajgræsser, agerrævehale, væselhale og gold hejre samt arter som valmuer, storkenæb, kamiller, kornblomster og tidsler. Du kan f.eks. notere de fundne arter i FarmTracking, på et kort eller logge deres GPS-koordinater. Registreringerne giver dig senere mulighed for at målrette din ukrudtsstrategi mod netop det ukrudt, der forekommer i den enkelte mark.
Hvis det er et nyt græsukrudt, du ikke har set før, og som står i en plet i marken, så kan det være en rigtig god idé at få det luget af eller slået ned, inden det kan nå at sætte frø. Herved kan man forsøge at begrænse spredningen. Vigtigt er det, at du ikke får det spredt til andre marker med f.eks. mejetærsker eller halmpresser.
Resistent ukrudt
Vi ser desværre mere og mere resistent ukrudt, så hvis der er ukrudt, som du har forsøgt at bekæmpe, men hvor det ikke er lykkedes, så er det sandsynligvis resistent. Lad være med at tænke, at du nok fik sprøjtet for sent, at det nok var for koldt, for desværre ser vi, at forekomsten af resistent ukrudt breder sig, og det gælder såvel græsukrudt som tokimbladet ukrudt. Resistens ses særligt hos italiensk rajgræs, enårig rapgræs, agerrævehale, kamille og fuglegræs. Vi anbefaler, at du får testet dit ukrudt for resistens, så du ved, om nogle ukrudtsmidler fortsat har effekt.
Det er muligt at få resistenstestet ukrudtsfrø. Det er SEGES Innovation, der tilbyder det, så du skal kontakte din planteavlskonsulent.
Læg en plan for det næste år
Brug erfaringerne fra markgennemgangen til at justere både mark- og sprøjteplan i forhold til ukrudt, særligt græsukrudt, og eventuelle sædskiftesygdomme. Et godt sædskifte er fundamentalt og altafgørende for, at diverse problemer bliver taget i opløbet.
Husk i forbindelse med en sædskifteplan også at være opmærksom på, hvad der er brugt af ukrudtsmidler i de foregående 2 år. Her er specielt de kvælstoffikserende afgrøder mere følsomme end f.eks. kornafgrøder. Et eksempel er, at efter anvendelse af Mustang Forte, så skal der gå 2 år før der kan sås bælgsæd. Et andet eksempel er, at der ikke kan sås bælgsæd året efter anvendelse af Starship Max.
Også såtidspunkt, jordbehandling- og sprøjtestrategi skal tænkes igennem. Er der f.eks. fundet agerrævehale eller italiensk rajgræs, så er en bekæmpelsestaktik alene baseret på ukrudtsmidler ikke nok.
Efteråret er et godt tidspunkt at få kalket sine jorde. Vejret kan tit drille og er uforudsigeligt, så udnyt mulighed hvis vejret tillader det i efteråret.
Kalkningen kan ske enten som en almindelig vedligeholdelses kalkning med 3-4 tons pr. ha hvert 4-6 år eller allerbedst på baggrund af jordprøver hvilket også giver mulighed for at graduere kalkningen.
Ved at holde din jord i god kalkstatus:
- ·Øges tilgængeligheden og udnyttelsen af næringsstoffer
- Forbedres jordstrukturen og luftskiftet i jorden
- Mindskes risikoen for kålbrok og rodbrand
- Sikres bedre rodudvikling
- Undgås udbyttetab pga. af forkert reaktionstal
- M.fl.
Hvis det er muligt, er det oplagt at få kalket forud for vinterraps, da det som nævnt mindsker risikoen for kålbrok.
Seges har i efteråret 2022 undersøgt effekten af alm. jordbrugskalk og Calciprill 110 overfor kålbrok. Calciprill er granuleret kalk på samme måde, som vi kender gødning. I tabellen herunder ses det, at både alm. jordbrugskalk og Calciprill 110 reducerer signifikant angreb af kålbrok og der er ikke effektmæssigt forskel på de 2 typer. Man skal dog være opmærksom på, at ved at placere 300 kg Calciprill 110 i forbindelse med såning får man ikke de andre gode effekter af kalken som beskrevet ovenfor.
DLG tilbyder en unik kalktype til afgrøder med stort svovl- og magnesiumbehov, som hedder Mg Svovl kalk.
Kalken er specielt velegnet forud for raps, majs og kvælstoffikserende planter. Kalken er en blanding af magnesiumkalk og naturgips og indeholder pr. tons 8 kg svovl og 24 kg magnesium. Svovlen i kalken erstatter måske ikke helt svovlgødning men kan være et godt supplement til at sikre tilstrækkelig svovl til afgrøden. Kalken forhandles i Jylland og på Fyn.
Læs mere om kalkning og korrekt reaktionstal efter jordtyper i Fokus på Marken nr. 1
Det er vigtigt, at du tørrer dit korn ned allerede mens høsten er i gang. Ofte bliver kornet høstet ved høje temperaturer, og et vandindhold, hvor det ikke er lagerfast. Vådt og varmt korn udvikler lynhurtigt lagersvampe og får forringet spireevne. Spireevnen er meget vigtig i fremavlskorn og maltbyg. Vi ser hvert år kornpartier, der har fået ødelagt spireevnen på grund af for våd lagring i lang tid. Høj temperatur i kornet giver øget ånding, og åndingen udvikler varme, så kornet i værste fald kan brænde sammen. Toxin-indholdet kan ved høj temperatur og fugtighed øges voldsomt på bare en uge, hvilket er uønsket til alle brugsformål.
Udnyt sommervarmen til tørring
Det er nemmere og billigere at tørre kornet med naturens varme tørre sommerluft, end med kold og fugtig efterårsluft. Nedtørring bør derfor påbegyndes allerede samtidig med, at høsten er i gang. Varm luft kan indeholde mere vand end kold luft, og kan dermed transportere mere vand ud af kornet. Ved at varme luften reduceres den relative fugtighed i tørreluften. Tørreluftens temperatur bør maximalt hæves med 3-4oC på planlagre, da for varm tørreluft i forhold til udeluft får fugtigheden til at kondensere i toppen af kornbunken. I stålsiloer med omrøring kan tørreluftens temperatur øges med omkring 10oC.
Kornets brugsformål og en eventuel salgskontrakt er afgørende for, hvor langt kornet skal tørres ned. Generelt er korn lagerfast ved under 15 pct. vand og maximalt 10oC, men maltbyg og fremavl på maltbygbetingelser skal tørres ned til max. 14 pct. vand. Hvis der er tale om fremavlskorn eller maltbyg, må tørringen ikke ødelægge spireevnen.
Gennemløbstørreri: temperaturen i tørrezonen, tørrekernen, skal overholde følgende maximum krav: foderkorn 100oC, maltbyg og brødkorn 43oC og fremavlskorn 37oC. For maltbyg, brødkorn og fremavlskorn gælder, at tørreluften ikke må komme over 50oC, hvis kornet har over 18 pct. vand, og ikke over 60oC, hvis kornet har under 18 pct. vand. Generelt må der maximalt tørres 2-3 pct. af pr. gennemløb.
Stålsilo med omrøring: Dette giver en skånsom tørring og effektiv lagring. Hvis kornet ligger højt er omrøring vigtig for at sikre en ensartet tørring af hele partiet. Opvarmning af tørreluften medfører større tørreeffekt, som er vigtig, hvis kornet er vådt. Under nedkøling bør kornet også omrøres.
Planlager uden omrøring: Kornet skal lægges ind, så partiet er så ensartet som muligt. Luften tager den nemmeste vej ud! Hvis kornet skal ligge højt, 3-5 meter, er det vigtigt med stor luftmængde og begrænset varmetilsætning. Ved både stålsilo og planlager skal luftmængden være høj, for at opnå en effektiv tørring.
Køl ned flere gange
Husk nedkøling når kornet er tørt. Jo koldere korn, jo mindre åndingstab og jo bedre holdbarhed, og jo langsommere udvikler eventuelle skadedyr sig. Udeluften skal være mindst 5oC lavere end temperaturen i kornet, for at få en effektiv nedkøling. Køl gerne ned i både efteråret og vinteren. Tjek løbende, at kornet ikke ”slår sig”.
Vil du genlæse tidligere Fokus på Marken, kan du klikke her.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P
