Fokus på Marken - 17. juli 2024
Kan du lide at lave kvalitetsarbejde, og er du interesseret i at øge din omsætning og forhåbentlig også indtjening i marken, kan det være du skal kigge på brødkorndyrkning i DLG´s Grower´s Finest. I brødhvede er der ca. 2000,- kr. pr. ha mere i indtjening, men det kræver også en indsats med bl.a. ekstra gødning og sober lagring.
DLG kan tilbyde følgende vinterbrødkorn i 2025
DLG er stadig interesseret i at tegne brødkorn til 2025. DLG Wheat Mix Bread, der er en brødhvedesortsblanding bestående af sorterne Bright, KWS Extase og LG Initial, er blevet en stor succes, og dækker 40 pct. af DLG´s brødhvedeareal i 2024. Generelt skal kornet opbevares på bedriften. På enkelte DLG-lagre tager vi dog brødrug ind i høst.
Landbrugsstyrelsens krav til brødhvededyrkning
For at få adgang til brødhvedetillægget, der i 2024 er 40 kg N pr. ha til vinterhvede, er der en række krav, der skal være opfyldt ifølge Landbrugsstyrelsen. Reglerne for høst 2025 ligger endnu ikke fast, men forventes at være meget identiske. Du skal mindst et af de to foregående høstår kunne dokumentere bl.a.:
- Dyrkning af en godkendt brødhvedesort: Bright, Heroldo, KWS Extase, LG Initial og sortsblandingen DLG Wheat Mix Bread m.fl.
- Kontrakt med en mølleri- eller grovvarevirksomhed på dyrkning og levering af brødhvede
- Overholdelse af minimumskravene til kvalitet: 275 i faldtal, 77,0 kg pr. hl og 11,5 pct. protein.
Se de fulde krav på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Hvert år ser vi marker, hvor græsukrudtet ikke er blevet bekæmpet tilfredsstillende og man kan nu flere steder se ukrudtet stå op over afgrøderne rundt om i landet. Med stigende problemer med
resistente ukrudtsarter og ikke mindst besværligt græsukrudt som f.eks. væselhale, rajgræs og agerrævehale, så skal alle værktøjer tages i brug for at få en effektiv bekæmpelse. På billedet ses væselhale i vinterhvede
Hvis der er enårigt problemukrudt i marken, som har smidt frø i afgrøden, så skal man lade stubben stå urørt så længe, det er muligt efter høst. Det bør man gøre, fordi specielt de fleste græsser men også spildraps har en kort spirehvile og vil spire, når der kommer fugt. Andre frø vil blive inficeret med svampe eller blive spist af fugle, mus og insekter.
Har man behov for at sprede avner og halmrester kan det evt. gøres med en halmstrigle, som også forstyrrer sneglene. Hvis man foretager en dybere jordbearbejdning i 3-5 cm dybde, indarbejdes frøene i jorden, og de vil ikke spire, men derimod bidrage til en opformering af jordens frøpulje.
En undtagelse for ovenstående er gold hejre og spildkorn, som spirer bedst, hvis de indarbejdes i ca. 3 cm dybde.
Andre tiltag, der reducerer mængden af problemukrudt i marken er:
- Grundig rengøring af høstmaskiner og halmpressere
- Pløjning hvor op til 70 % af frøene vil miste spireevnen efter et år
- Sen såning af vintersæd - hvis såningen udsættes 14 dage, halveres ukrudtsbestanden
- God etablering af afgrøden med passende plantetal, der giver konkurrence til ukrudtet
- Sprøjt forageren til sidst med jordmiddel, så ”filmen” ikke brydes
- Øg dosis af ukrudtsmidler i forageren
- Anvend kun certificeret eller renset udsæd
- Vælg et sædskifte med flere vårafgrøder
Det er vigtigt at have fokus på etablering af efterafgrøder. Veletablerede efterafgrøder optager mere kvælstof – jo tidligere de etableres, jo mere kvælstof opsamler de. Desuden vil veletablerede efterafgrøder bidrage mere til at hæve indholdet af organisk stof i jorden og dermed forbedre jordstrukturen.
Hvornår skal efterafgrøderne etableres?
Fristen for at etablere efterafgrøder er senest d. 20. august. Det er dog muligt at udskyde etableringen til senest d. 7. september, men såning mellem d. 21. august og 7. september vil betyde en reduktion i kvælstofkvoten til næste år.
Etablering før høst
Etablering før høst giver en mulighed for en tidlig etablering, men etablering efter høst er dog langt mere sikker. I de egne hvor rettidig etablering af efterafgrøderne er en udfordring, kan det dog være en rigtig god løsning.
Ved etablering før høst skal du være opmærksomhed på, at
- Marken skal være fri for bundukrudt
- Der ikke skal være alvorlige problemer med snegle
- Jorden skal være fugtig
- Anvende en højere udsædsmængde
- Være særlig opmærksom på ukrudtsmidler anvendt i tidligere afgrøde (se nedenfor)
- Det er mest skånsomt for efterafgrøden, hvis halmen snittes og spredes jævnt
- Sætte en relativ høj stub
Generelt anbefaler vi, at hvis efterafgrøderne skal spredes med en centrifugalspreder på 24 m, så bør der bruges frø med en tusindkornsvægt på minimum 15 eller derover for at frøene kan spredes tilfredsstillende. Bruger man frøblandinger, skal man desuden være opmærksom på forskellen i frøstørrelser og frøvægt, der bør være så ensartet som muligt for at opnå en tilfredsstillende spredning og fordeling af frøene i bredden.
Til etablering før høst er f.eks. foderradis Stinger et godt valg, da den har større frø end olieræddike og derfor kan spredes på en større brede. Desuden kræver den mindre fugt end olieræddike for at spire.
Etablering efter høst
Der opnås normalt en god etablering ved såning efter høst, hvor der foretages en jordløsning og en efterfølgende såning i 1-2 cm dybde. Men det kan give udfordringer med at nå det i en periode, hvor der er travlt med bl.a. høst og etablering af raps. Derfor kan det være et kompromis at sprede frøene i forbindelse med en øverlig harvning eller at så dem med en såmaskine, der kan køre direkte i stub.
En yderligere fordel ved at løsne jorden er, at der ved jordbearbejdning frigives lidt kvælstof.
Etablering af mellemafgrøder
Hvis du har valgt at erstatte nogle af efterafgrøderne med mellemafgrøder, så er fristen for såning eller spredning af frø i voksende afgrøde senest d. 20. juli. Der kan anvendes gul sennep eller olieræddike.
Pas på ukrudtsmidler anvendt i tidligere afgrøde
Du skal være opmærksom på de ukrudtsmidler, som er anvendt i marken. Det er kendt, at Novitron DAM, DFF, Mateno Duo, Othello, Hussar OD, Hussar Plus OD, Cossack OD, Broadway og Rexade 440 kan påvirke en efterafgrøde, der sås bagefter. Særligt følsom er honningurt. Følg anbefalingerne om jordbearbejdning for at mindske risiko for væksthæmning af efterafgrøden.
Ved anvendelse af Mustang Forte gælder det, at der skal gå 24 måneder før der kan sås kvælstoffikserende arter. Læs mere her om valg af efterafgrøde.
De mest tabsgivende bladsygdomme i roer er meldug, bederust, ramularia og til dels cercospora. Meldug trives rigtig godt i varmt vejr, mens de tre andre sygdomme kræver mere fugtighed.
Herunder ser du meldug, bederust, ramularia og cercospora i nævnt rækkefølge.
Comet Pro er godkendt til bekæmpelse af svampesygdomme i bederoer med 0,31-0,625 l pr. ha i afgrødens stadium 39-49. Comet Pro har god effekt på bedemeldug, bederust, Cercospora-bladplet og ramularia. Der må sprøjtes 1-2 gange pr. sæson og maksimalt 0,625 l pr. ha pr. sæson solo eller delt behandling. Interval min. 21 dage. Sprøjtefrist 28 dage.
Propulse SE 250 har fået en dispensation til bekæmpelse af svampesygdomme i sukkerroer i 2024. Propulse SE 250 har god effekt på bedemeldug, ramularia og cercospora, mens effekten på bederust er middel. Propulse SE 250 må anvendes en gang med op til 1,1 l pr. ha, eller to gange med op til 0,55 l pr. ha med 21 dages interval. Propulse SE 250 må anvendes senest den 22. oktober 2024 og senest i stadie 49.
Amistar Gold er godkendt til svampebekæmpelse i roer. Der må anvendes maximalt 1,0 l/ha pr. sæson i stadie 39-49. Som enkelt eller split behandling, f.eks. 2 x 0,5 l pr. ha. Minimum 21 dages interval ved split behandling. Må ikke anvendes senere end 35 dage før høst. Må kun anvendes hvert 3. år på samme areal.
Thiopron 825 er flydende svovl, som kan bruges i roer, men som kun har effekt på meldug.
Comet Pro og Propulse SE 250 har i forsøg, hvor midlerne er afprøvet som enkeltmidler, vist den bedste økonomi, så disse midler anbefales fortrinsvis.
Der er hvert år et stort nettomerudbytte for to svampesprøjtninger i roer. Derfor anbefaler vi to forebyggende sprøjtninger. Den første sprøjtning foretages ved begyndende angreb eller senest ultimo juli. Anden sprøjtning foretages 3-4 uger senere. Roer, der skal tages op inden medio oktober, bør normalt kun svampesprøjtes én gang, mens roer, der skal tages op meget sent, kan i visse tilfælde have gavn af 3 svampesprøjtninger.
DLG’s forslag til svampebekæmpelse i sukkerroer – dosis pr. ha
Hvis der forekommer meget meldug, kan der tilsættes 5,0 l Thiopron 825 pr. ha ved en eller flere af sprøjtningerne.
Vil du genlæse tidligere Fokus på Marken, kan du klikke her.
Vil du printe siden, kan du trykke Ctrl + P
