Fokus på Marken nr. 29 - 18. september 2024
Majs
I nogle dele af landet er majshøsten begyndt. I forbindelse med høsten er det vigtigt at holde øje med spor efter majshalvmøl, hvor symptomerne er nedknækkede eller afknækkede stængler. Ved angreb af majshalvmøl, vil man ved brudstedet kunne se larvens gnavhuller og eventuelle boregange inde i stænglen – disse kan også ses i stubben efter høst (se billedet til venstre nedenfor). Kolberne kan ligeledes angribes (se de 2 billeder til højre nedenfor).
Angreb af majshalvmøl kan i værste tilfælde give et udbyttetab på op til 25 pct. og derudover give et øget toksinindhold i den høstede vare.
Der er ikke noget at gøre ved problemet nu, men den bedste bekæmpelse til kommende majsmarker, sker mekanisk ved at sætte en lav stub (max 1. knæ) ved årets høst. Hvis gældende regler for jorddække (GLM6) og jordbearbejdning tillader det, følges der op med en god pløjning.
Marker med tidlig såning, et højt plantetal samt meget kraftige marker bør vækstreguleres inden rapsen bliver for stor. Vækstreguleringen sikrer, at vækstpunktet i rapsen holdes ved jorden, hvorved rapsen bliver mere kompakt og hovedskuddet er mindre udsat for frostskade.
Billedet er fra om foråret i Sverige, hvor der er behandlet med Caryx til højre.
Hvornår er det aktuelt at vækstregulere vinterraps?
- ved tidlig såning
- et højt plantetal
- en stor mængde af lettilgængeligt kvælstof i jorden
Den hyppigste årsag til at rapsen strækker sig er for tæt såning. Raps er følsom overfor ukrudtskonkurrence og det gælder også, hvis den konkurrerer med sig selv om pladsen. Rapsen vil strække sig, hvis plantebestanden er for tæt og vil sandsynligvis hæve vækstpunktet. Det er derfor, at vi anbefaler at holde en fornuftig plantebestand med max 40 planter pr. m2 og max 25-30 planter pr. m2, hvis der sås på rækker.
Rapsen bør opnå 500-550 graddage inden det bliver vinter, hvilket sikres ved tidlig såning. Raps der blev sået 10. august 2024, har formentlig opnået 500 graddage i midten af september. Det er i sig selv rigtig godt med kraftige planter, men har du samtidig sået tidligt, indebærer det en risiko for, at rapsen kan strække sit hovedskud inden vinteren.
Raps skal have gødning om efteråret - gerne 40-60 kg N pr. ha. Har du gødsket med en større mængde lettilgængeligt kvælstof, bør du ligeledes overveje at vækstregulere.
Planlæg en tidlig vækstregulering, hvis din raps er udfordret af en af ovenstående tre faktorer. En tidlig vækstregulering er langt mere effektiv end hvis vækstregulering foretages efter rapsen er begyndt at strække sig.
Vi anbefaler
- 0,5-0,7 liter Caryx pr ha når rapsen har 3-5 løvblade
Husk, at vækstreguleringsmidler ikke kan blandes med Belkar.
Architect – nyt middel godkendt i vinterraps
Architect er et nyt middel fra BASF, som er godkendt til vinterrapsen. Architect består af Comet Pro og Medax Top. Comet Pro bidrager med god effekt på rodhalsråd (phoma) og lysbladplet og Medax Top er vækstregulering.
1 liter Architect indeholder 0,5 l Comet Pro + 0,5 Medax Top.
Her i efteråret kan Architect være relevant at anvende, hvis du erfaringsmæssigt oplever rodhalsråd i dine rapsmarker eller hvis der er behov for opfølgning på en tidligere behandling med Caryx.
Anbefalet dosering i efteråret er
- 1 l Architect + 0,5 l Kvikup pr. ha. i stadie 16-18
Vil du opnå en egentlig vækstregulering for at mindske risikoen for udvintring er 0,5-0,7 l/ha Caryx i stadie 14-15 stadig hovedanbefalingen.
Architect er mest tiltænkt til forårsanvendelse med fokus på bekæmpelse af lys bladplet og lejesæd, som vi vil skrive mere om til foråret. Til den tid har vi også resultaterne fra Landforsøgene 2024.
Architect er godkendt med 2 anvendelser pr. sæson og med 1-2 l pr. gang og skal blandes med Kvikup i forholdet 2:1.
Rapsrødsot
Raps kan få virussen rapsrødsot, som overføres via ferskenbladlus i efteråret. Ligesom for havrerødsot i korn, er sygdommen mest udbredt ved tidlig såning, i milde områder og i lune efterår.
I England er der dokumenteret udbyttetab på op til 26 % ved kraftige angreb, mens danske forsøg fortsat har vist ingen eller kun meget små og ikke statistisk sikre merudbytter for bekæmpelse – også selvom der var mange ferskenbladlus.
Symptomer på rapsrødsot ses ofte først til foråret når rapsen strækker sig, men der er ikke altid noget at se. Symptomerne er rødlige, violette blade og gulfarvning mellem nerverne. Disse symptomer kan dog også være tegn på næringsstofmangel eller stress forårsaget af for eksempel dårlig jordstruktur.
Der findes ingen behandlingsmuligheder for at bekæmpe ferskenbladlus med insekticider, men heldigvis har forædlingen af rapssorter medført at flere og flere sorter nu bærer et resistensgen mod rapsrødsot, så du på den måde er forsikret mod udbyttetab som følge af rapsrødsot. Resistensgenet findes i vores sorter LG Austin, LG Adapt, Hinsta, LG Adeline og det betyder, at disse sorter har en vis tolerance overfor infektion med rapsrødsot.
Skadedyrsbekæmpelse i vintersæd om efteråret
Havrerødsot – et mildt efterår øger risikoen for bladlus
Vi har igen i 2024 oplevet angreb af havrerødsot, så du bør have fokus på overvågning og bekæmpelse af bladlus her i efteråret. I denne film Danmarks største sprøjtevindue kan du se hvor galt det kan gå, hvis du ikke får bekæmpet bladlus.
Bladlus overfører havrerødsotvirus fra plante til plante i vintersæd om efteråret. Vintersædsarterne lider de største udbyttetab ved angreb af havrerødsot i rækkefølgen: vinterbyg, vinterhvede, rug, vintertriticale. Den største risiko for bladlusangreb er ved tidlig såning og i et mildt efterår. Bladlusene bærer kun virus, hvis de har suget på en smittet plante i 2-3 dage. Hvis forfrugten er en græsmark, der er pløjet ned lige før såning, øges smitterisikoen, og her skal du være ekstra opmærksom. Følgende faktorer øger risikoen for smitte med havrerødsot i prioriteret rækkefølge:
Mange bladlus i marken- Tidlig såning
- Tidligere erfaring for kraftige angreb af havrerødsot
- Mild lokalitet
- Grøn bro ikke brudt
- Mildt efterår
Syngenta har udviklet en applikation til din smartfon, BYDV Assist, hvor du kan indtaste lokalitet, sådato og fremspiringsdato, hvorefter du vil modtage en mail med hvornår der forventes angreb af bladlus i den pågældende mark.
Hvis mere end 2-3 pct. af planterne er angrebet af bladlus, anbefaler vi bekæmpelse:
- 0,2 kg Lamdex pr. ha i stadie 9-12
- 0,1 kg Kaiso Sorbie pr. ha efter stadie 12, hvilket ofte er aktuelt.
Der kan ved tidlig såning og mildt efterår være behov for to gange bekæmpelse. Lamdex må bruges op tre gange pr. vækstsæson, mens Kaiso Sorbie kun må anvendes en gang pr. vækstsæson.
Bygfluer – sjældent et problem i vintersæd
Bygfluer har to generationer om året. Bygfluerne kommer typisk fra forårsgenerationen i vårhveden, og flyver over i vintersæden og lægger æg i september, og etablerer efterårsgenerationen. Alle vintersædsarter kan angribes. Erfaringen er, at tidligt såede marker er mest udsat for angreb.
Kun hvis din vintersæd er nabomark til, eller efterfølger en vårhvedemark, som var hårdt angrebet af bygfluer i 2024, anbefaler vi bekæmpelse i stadie 11-12 med 0,2 kg Lamdex pr. ha. Lamdex har en ”godkendelse til mindre anvendelse” mod bygfluer i vintersæd én gang i september/oktober.
Fritfluer – de er svære at forebygge
Fritfluer kan skade den nyfremspirede vintersæd ved, at larverne gnaver de spæde stængler over, hvorved der fremkommer bare pletter og striber i marken.
Æglægningen kan ske i spildkorn og græs, hvorfra larverne efter jordbearbejdningen kravler op i de nyfremspirede kornplanter. Æglægningen kan også ske direkte i vintersæden i 1,5-2 bladsstadiet.
Bekæmpelse skal ske på de voksne fluer eller de små nyklækkede larver, hvilket er svært at ramme på det rigtige tidspunkt. Derfor anbefales en forebyggende sprøjtning generelt ikke. Når larverne er inde i stænglerne af de små kornplanter, er de umulige at bekæmpe.
Den bedste forebyggelse er ved at holde stubmarken sort fra høst til såning af ny afgrøde. Der findes i praksis ingen effektiv kemisk bekæmpelsesmulighed.
Aksløberens larve ses oftere
Der er de senere år set angreb af aksløberens larve både efterår og forår. Billen lægger æg i august-september i stubmarkernes vegetation, græs eller direkte i den nysåede vintersæd. Risikoen for angreb er størst i frøgræs- og vintersædstætte sædskifter, og sker ofte i de samme områder, da hverken bille eller larve er særlig mobile. Varmt og tørt efterårsvejr fremmer angreb.
Lamdex er ”godkendt til mindre anvendelse” med
- 0,2 kg Lamdex pr. ha 1 gang i stadie 11-12
Lamdex virker ved at larverne spiser de behandlede blade, men forvent ikke en særlig stor effekt af en kemisk behandling.
Løvsnudebillelarver forebygges ved sen såning
Løvsnudebillelarver kan angribe bl.a. vintersæd efter græs. De kan ikke bekæmpes kemisk, så de skal forebygges ved sen såning, typisk fra 1.oktober, samt tromling, da billerne ikke kan lide fast jord.
