Fokus på Marken nr. 33 - 13. november 2024

Gødning til sæson 2025 

DLG's gødningssortiment

Det er fortsat en god ide at gødske med fosfor og kalium

Mekanisk blandet gødning vs. samgranuleret

Max spredebredde på handelsgødning

Optimer gødningsudnyttelsen

Kom til planteavlsdage og Tank Ny Viden til 2025

Gødning til sæson 2025

Rigtig mange har hen over sommeren allerede lukket en del gødning af, hvor vi havde en periode med lavere priser. De billigere priser over sommeren skylles at gødningsfabrikkerne kører året rundt, men der er ikke noget forbrug om sommeren, derfor bliver de nødt til at sænke priserne for at komme af med den gødning, der produceres i perioden. Priserne stiger i løbet af efteråret efterhånden, som efterspørgslen stiger og energien bliver også dyrere hen over efterår og vinteren, når energiforbruget stiger.

Har du endnu ikke købt hele gødningsmængden, som skal anvendes til foråret, så skal du overveje, om ikke dele eller resten af behovet skal dækkes af nu. Der er snart kun 3 måneder til gødningssæsonen starter og det er svært at give startgødning i marts måned, hvis ikke gødningen fysisk står i laden!

Sammenligning af handler for høst 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025, hvor handlen er foretaget i november året før høståret.

I tabellerne herunder, ses et eksempel for maltbyg, hvor der gødes med 124 kg N i en YaraMila 21-3-10 Promangan og et forventet udbytteniveau på 60 hkg pr. ha.

Regnestykket viser, at ser man isoleret på forholdet mellem gødning og afgrødepriser, så har vi et godt bytteforhold selvom prisen på gødning er højt i forhold til ”gamle dage” i 2020 og 2021.

Det optimale kvælstofniveau kan variere ganske meget fra mark til mark og fra år til år. Når du vælger din gødningsstrategi, er det derfor vigtigt, at du tager hensyn til din egen situation – til hvilken pris har du købt gødning, hvad er dit forventede udbytte, har du solgt dele eller al høst 2025, dyrkningshistorien på marken etc.

DLG's gødningssortiment

I DLG har vi et stort alsidigt gødningssortiment til at dække ethvert behov. Udover de traditionelle gødninger fra f.eks. Yara har vi også DLG´s egne gødninger, som vi får produceret specielt til DLG af forskellige producenter i Europa. F.eks. har vi fået udviklet en grundgødning NPK 13-5-13 m. S som vi kalder Perfect Hvede pga. det er en perfekt opstart af en hvedemark i foråret. Gødningen indeholder 100% ammoniumkvælstof, hvilket er med til at forsure og øge plantens optagelse af mangan og fosfor. Gødningen vil også være oplagt som startgødning til raps pga. gødningen også har et højt indhold af svovl. Og endelig kan gødningen enten placeres eller spredes ud før såning af vårafgrøder. Perfect Hvede 13-5-13 suppleres med en kalkammonsalpeter N27 m. Mg for at opnå den rette kvælstofmængde.

Herunder ses eksempel på gødskning af en hvedemark.

Se hele DLG´s gødningssortiment HER

Det er fortsat en god ide at gødske med fosfor og kalium

Ved et udbytteniveau på 6 tons maltbyg pr. ha fraføres marken ca. 20 kg fosfor og 30 kg kalium pr. ha. Fjerner man også ca. 3 tons halm, er det yderligere 3 kg fosfor og 23 kg kalium pr. ha der fraføres marken.

Anvender man ikke fosfor og kalium, mindsker man jordens indhold over tid, og det kan tage lang tid at få rettet op igen.

Herunder ses 4 landsforsøg fra 2019 med placeret gødning ved såning og stigende mængder P og K i vårbyg. Kvælstofniveauet i alle led er 120 kg N pr. ha. På figuren kan man se, at en forholdsvis lille mængde P og K giver et merudbytte på næsten 9 hkg i forhold til en ren NS 27-4 gødning. Er det maltbyg, er det et merudbytte på 9 hkg pr. ha x 180 kr. pr hkg = 1.620 kr. pr. ha. 

Med de nuværende priser på YaraMila 21-3-10 Promangan og YaraBela Axan 27-4 vil der være en fortjeneste på 700-800 kr./ha ved at anvende YaraMila 21-3-10 Promangan fremfor en YaraBela Axan 27-4 og samtidig opretholder man jordens reserver af fosfor og kalium.

Mekanisk blandet gødning vs. samgranuleret

Med høje gødningspriser er det ekstra vigtigt, at fordelingen af næringsstofferne på marken sker mest optimalt.

Fast handelsgødning kan groft opdeles i 2 grupper:

1. Samgranuleret gødning
2. Mekanisk blandet gødning

I en samgranuleret NPK-gødning indeholder hver enkelt gødningskorn den mængde N, P og K, som typebetegnelsen angiver. I en mekanisk blandet NPK-gødning, der typisk er sammensat af 2-5 forskellige gødninger, vil en del af gødningskornene måske kun indeholde N, en del af gødningskornene kun P og en del af gødningskornene kun K.

Denne forskel er illustreret på figuren til højre, hvor det også fremgår, at der er en bedre fordeling af næringsstofferne i en samgranuleret gødning end i en mekanisk blandet gødning.

Afblanding under transport
En mekanisk blandet gødning er som skrevet en blanding af flere gødninger. Disse 2-5 forskellige gødninger vil altid have forskellige egenskaber hvad angår kornstørrelsesfordeling, vægtfylde, overflade, form mv. Disse forskellige egenskaber kan derfor give en afblanding under transport.

Spredeundersøgelser af mekanisk blandede gødninger illustrerer netop risikoen for afblanding under transport. Afblanding medfører en variation i fordelingen af næringsstofferne på tværs af spredebilledet, men måske mere overraskende også en stor variation på langs af spredebilledet. Det vil sige, at et af næringsstofferne f.eks. bliver fordelt på den første halvdel af spredeforløbet, hvorefter afgrøden på den sidste halvdel af spredeforløbet får meget lidt eller ingenting af det pågældende næringsstof.

Med en variation både på tværs og på langs af spredebilledet vil en del af afgrøden måske få 200% af den ønskede mængde af et næringsstof, og på andre områder af arealet vil det pågældende næringsstof slet ikke blive tilført.

I en Farm Test fra 2015 blev det understreget, at det ikke kun er et problem, når gødningen spredes med en centrifugalspreder, men også når den afblandede mekanisk blandede gødning, bliver placeret ved såning eller lægning.

Gødningens fysiske spredekvalitet
Til langt de fleste serieproducerede handelsgødninger findes der en spredetabel til de mest almindelige gødningsspredere som Bogballe, Bredal, Amazone mv. Til en mekanisk blandet gødning, hvor der typisk kun produceres en relativ lille mængde, er man nødt til at anvende en spredetabel fra den gødning, man vurderer ligger tættes på den mekanisk blandede gødning. Det medfører, at gødningssprederen i de fleste tilfælde ikke kan indstilles korrekt, og at gødningen derfor ikke kan fordeles ensartet. 

For at kunne vurdere hvor ensartet en gødning er spredt, anvendes begrebet gødningens variations-koefficient - VK.  Gødningens variationskoefficient er et udtryk for, hvor præcist gødning er fordelt i forhold til det optimale, og er beregnet ud fra en spredetest i en spredehal. Variationskoefficienten vil på en samgranuleret kvalitetsgødning typisk ligge på maximum 10. På en gødning af en mindre god kvalitet vil variationskoefficienten typisk ligger over 25 på markniveau. 

Sammenligner vi en gødning med en VK på f.eks.10 med en gødning med en VK på 26 vil det ifølge Forskningscenter Bygholm’s tal give en udbytteforskel på 345,00 kr. pr ha ved et udbytteniveau på 10 ton hvede pr. ha og en kornpris på 150,- kr. pr. 100 kg.

Går man i dybden og beregner en variationskoefficient på enkeltnæringsstofferne i en mekanisk blandet gødning, vil VK typisk være meget høj på et eller flere af enkeltnæringsstofferne. Det betyder, at gødning ikke kun har en samlet høj VK, men at VK på enkeltnæringsstofferne på grund af afblanding mv. kan være endnu højere.

Bedre fordeling af næringsstofferne
Som tidligere nævnt indeholder en samgranuleret NPK-gødning den samme mængde N, P og K i alle gødningskorn. I en mekanisk blandet gødning er det kun en del af gødningskornene, der indeholder f.eks. fosfor (P). F.eks. er sandsynligheden for, at fosfor ligger tæt på roden, derfor langt større, når der anvendes en samgranuleret gødning, end når der anvendes en mekanisk blandet gødning.

Især for fosfor kan det være et problem, fordi fosfors mobilitet i jorden er meget lille, og fordi fosfor kun optages af rødderne indenfor en radius på ca. 2 mm.

Max spredebredde på handelsgødning

Ved at udvide afstanden mellem sprøjtesporerne fra f.eks. 24 meter til 36 meter kan man typisk øge udbyttet med 1,1% – 1,3% pga. af færre sprøjtespor i marken.

Ved et udbytte på 10 ton korn pr ha giver det ca. 120 kg korn + værdien af den sparede tid. Derfor spredes faste handelsgødninger efterhånden mange steder på 30 - 40 meter.

For at kunne sprede en handelsgødning på f.eks. 36 meter med et godt resultat, forudsætter det, at gødningssprederen er monteret og indstillet korrekt, og samtidig stiller det store krav til gødningens spredekvalitet.

En spredetabel gør det meget lettere at indstille gødningssprederen korrekt. Men uanset om man har en spredetabel eller ej, bør man under alle omstændigheder altid lave en spredetest i marken, når man får et nyt parti gødning. Kan købes her: Yara Precise Sprederkontrolsæt.

Optimer gødningsudnyttelsen

Uanset om du køber din gødning billigt eller dyrt, så er det vigtigt, at du optimerer gødningsudnyttelsen i den kommende sæson.

Vi opfodrer derfor til, at du

• får lavet en spredetest og derved sikrer, at du får en god fordeling af næringsstofferne
• hvis det er muligt, placeres gødningen ved såning af vårafgrøder
• udnytter satellitbilleder, N-sensor eller andre værktøjer til at variere tildelingen på markniveau
• udnytter jordprøver til at variere fosfor- og kaliumtildelingen efter behovet og kalk, hvis Rt-tallet ikke er på rette niveau i forhold til jordtype

Og ikke mindst, så skal den sidste anbefaling være, at du tager udgangspunkt i din egen situation. Det vil sige til hvilke priser du har handlet korn og gødning.

Konklusion
Det er dyrt at sprede gødningen uensartet. Det giver næringsstofmangel i striber, overgødskning i andre striber, lejesæd, høstbesvær og derfor lavere udbytte med ringere og varierende afgrødekvalitet. Det er derfor vigtigt, at du har lige så meget fokus på spredekvaliteten, som på prisen, når du handler gødning.

På DLG´s hjemmeside kan du altid finde kvalitetsparametrene på din gødning købt hos DLG. Her finder du også spredetabeller mm.

Kom til Planteavlsdage og TANK NY VIDEN til 2025

Tilmeldingen kan ske her