Kontakt os
Marken / Såsæd / Vårsæd

Et bredt udvalg af vårbygsorter til dine marker og behov

Ønsker du at dyrke maltbyg så vælg sorter, der er velkendte og afsætningssikre.
Vælger du at dyrke foderbyg så kig efter sorter med et højt, stabilt udbytte, et højt
proteinindhold i kernen samt god sundhed.

DLG BARLEY MIX

Et stærkt valg: Prospect, Wish og Blixen i én blanding

barley

Ved at anvende flere vårbygsorter i blanding øges den samlede genetiske variation i afgrøden. Det giver en bedre modstandsdygtighed over for stresspåvirkninger, som ellers kan reducere udbyttet. DLG’s efterspurgte sortsblanding DLG Barley Mix tilbydes igen til kommende sæson. Sortsblandingen består af de stærke sorter Prospect, Wish og Blixen.
En særdeles stærk sortsblanding.

Morten Jensen bruger DLG Barley Mix for at sikre et godt udbytte

landmand "Med sortsblanding får du bare noget sikkerhed, fordi du stadig har to sorter der kan veje det op, selv hvis en skulle kikse. Det gør, at udbyttet i hvert fald ikke bliver ringere, og markerne med sortsblanding har også klaret sig fint igennem vækstsæsonen", siger driftslederen og tilføjer:

"Det skal også gerne være sorter, der går ind og komplimenterer hinanden og passer sammen i stråhøjde og modningstidspunkt, og det gør de i DLG Barley Mix", fortæller Morten Jensen.

Læs mere om Mortens erfaringer

LAUREATE

Højest ydende maltbygsort

Laureate

Laureate er i særklasse Danmarks mest dyrkede vårbygsort – og det er ikke uden grund.
Laureate har deltaget i Landsforsøgene siden 2014, og sorten har altid ydet stabile og høje udbytter.
Og det vel og mærke under meget forskellige vækstsæsoner. Som gennemsnit af 2022 og 2024 har
Laureate ydet forholdstal 103 for udbytte.
Laureate er maltbyggens helt store sort. Sorten er godkendt i det danske maltbygprogram, Danish
Preferred, og sorten er fuldt anerkendt og meget efterspurgt som maltbygsort rundt omkring i Europa.
Laureate er desuden en såkaldt non-GN sort, der også gør den egnet til destillering i whiskyproduktionen. Laureate har en generel god sundhed og er relativ sen i modning. Laureate er ikke nematoderesistent.

PROSPECT

Maltbygsort med stærke stråegenskaber og god sundhed

prospect

ProHøjtydende foderbygspect har en god og balanceret sygdomsresistens, herunder rigtig god skoldpletresistens samt resistens mod nematoder. Strå- og aksegenskaberne er særdeles stærke i Prospect, og sorten er meget velegnet og eftertragtet som udlægssort.
Prospect har rigtig god og anerkendt maltkvalitet, og som den eneste sort blev Prospect i 2020 godkendt af det velansete maltbygtestprogram Berliner Program i Tyskland. Prospect er også godkendt
i det danske maltbygprogram Danish Preferred.
Prospect er desuden en såkaldt non-GN sort, der også gør den egnet til destillering i whiskyproduktionen.

AUSTEN (NYHED)

Ny højtydende foderbyg

austen

Austen er en ny og spændende foderbygsort fra Sejet Planteforædling. Austen har Wish i afstamningen, og det bidrager til det meget høje udbyttepotentiale og den stærke etablering. Austen har stærk resistens mod bladplet og middel resistensniveau mod de øvrige bladsygdomme. Austen er nematoderesistent.

LG FLAMENCO

Højtydende foderbyg

flamenco

LG Flamenco er en ny og spændende vårbygsort, der kendetegnes ved et stabilt udbytte og attraktive stråegenskaber. LG Flamenco klarer sig også godt i resten af Skandinavien samt Baltikum, hvilket viser en god robusthed. LG Flamenco har desuden resistens mod nematoder.

WISH

Højtydende foderbyg

Wish er den velkendte foderbygsort med det meget høje udbyttepotentiale, og der er rigtigt mange positive tilbagemeldinger fra den praktiske dyrkning af sorten. Wish er meget robust og har ydet meget flotte udbytter i forskellige miljøer. Wish er kendetegnet ved en særlig god udbyttestabilitet.
Sorten kendetegnes desuden ved en rigtig god sundhed herunder resistens mod nematoder. Wish er en etableringsstærk sort med rigtig god ukrudtskonkurrenceevne.

BLIXEN

Højtydende foderbyg

blixen

Blixen var i 2024 vårbyggens store nyhed inden for fodersegmentet. I de 2 udfordrende vækstsæsoner 2023 og 2024 ydede Blixen forholdstal 102 for udbytte i begge år. Dette understreger sortens robusthed. Med forholdstal på hele 103 som gennemsnit af 2022-2024 er Blixen således med i vårbyggens absolutte top. God sundhed, herunder nematoderesistens samt stor stråstyrke, kendetegner Blixen.