7. maj 2020
Grower’s Finest: Vi dyrker Danmarks bedste faglighed og højeste konsumkvalitet
Udbuddet af konsumafgrøder af høj kvalitet matcher ikke den store efterspørgsel i industrien og blandt forbrugerne. Det vil DLG gerne være med til at ændre ved at få endnu flere danske landmænd til at dyrke afgrøder til konsum - og i endnu højere grad at dele viden og erfaringer med hinanden. Danske landmænd er nemlig blandt de dygtigste i verden til at levere varer, som lever op til det høje niveau af fødevaresikkerhed, forbrugerne kræver.
Der er stigende forbrugerkrav om danske råvarer, og dermed er der også et stigende behov for gode, danske afgrøder i forskellige særlige kvaliteter. DLG vil gerne have endnu flere danske landmænd til at dyrke til konsum og skabe større fokus på den plantefagligt krævende disciplin, det er at dyrke konsumafgrøder.
”Vi vil arbejde endnu mere målrettet med vores konceptavlsaftaler, som vi fremover kalder ’Grower’s Finest’, bl.a. fordi vi har ambitioner om også at markedsføre det i udlandet – både til kunder og vores datterselskaber”, fortæller Maja Skaaning, Trader i DLG.
Plantefagligt fællesskab
Konceptavl som sådan er ikke nyt i DLG, men det nye og internationalt klingende navn dækker over mere end blot en leveringskontrakt: Først og fremmest skal navneændringen til Grower’s Finest ses som en tydeliggørelse af den plantefagligt krævende disciplin, det er at dyrke afgrøder til konsum: Det er de dygtigste landmænd, der avler og leverer de bedste konsumafgrøder til fødevareindustrien. Derudover er idéen at dele viden og erfaringer blandt dem, der dyrker afgrøder af en særlig høj kvalitet, som kan afsættes til den danske industri.
”I DLG vil vi gerne skabe de bedste betingelser for landmænd, der går målrettet efter at avle Danmarks bedste konsumafgrøder. Vores forskellige faglige konsulenter gør et stort stykke arbejde med at dele den nyeste viden indenfor udvikling og optimering, men vi vil gerne opfordre til, at landmændene også i højere grad deler deres erfaringer og viden med hinanden. Målet med Grower’s Finest er at sætte større fokus på dem, som gør det muligt at levere afgrøder, der lever op til kravene til konsum”, forklarer Maja Skaaning.
For landmanden er der også en helt konkret økonomisk fordel ved at tegne en Grower’s Finest-kontrakt med DLG: Man får nemlig et fastsat tillæg til prisen på afgrøderne og er samtidig sikret afsætning.
Læs mere om konceptet her eller kontakt Maja Skaaning, DLG,
mas@dlg.dk, tlf. 3368 3382.