Foderets Klimabelastning

/Af Rikke Rodenberg, Fagkonsulent Gris

Det har ført til at dansk landbrug står overfor et øget krav om dokumentation af bæredygtighed og klimabelastning og det vil ændre den måde husdyrproduktion ser ud i fremtiden.

For at kunne dokumentere effekten af tiltag der påvirker klimabelastningen, er det vigtigt at der er enighed om hvordan vi beregner udledning af klimagasser. Erfaringen indtil nu er, at det ikke er nemt. Der er mange holdninger til hvilke beregningsmodeller der bør bruges, hvilke faktorer der skal indregnes og hvilke der ikke skal indregnes. Hvordan indregnes de indirekte effekter af en produktion, hvad skal deklareres og hvordan osv.

For husdyrproduktionen stammer en betydelig andel af udledningen fra produktionen af foder. Det er derfor vigtigt at foderstofbranchen, ikke kun i Danmark men også internationalt, bliver enige om hvordan klimabelastning på tværs af dyregrupper og i branchen, beregnes. Det er ikke til gavn for klimadagsordnen hvis en foderblandings klimabelastning er alt for afhængig af forskellige tilgange til beregningsmetode.

Med de tanker i mente, har DLG valgt at beregne klimabelastningen for foderblandinger ud fra PEFCR, der er understøttet af FEFAC (The European Feed Manufacturers Federation). PEFCR er en guide til hvordan klimabelastningen beregnes for en foderblanding. I 2021 blev metoden ISO9000 certificeret hvilket stiller krav til den måde DLG arbejder med beregning af klimaværdier.

DAKOFO har indledt et samarbejde mellem de danske foderstofvirksomheder der er medlem af DAKOFO. Det er DLG, Danish Agro, Vestjylland Andel, Ewers samt Hornsyld Købmandsgård. Her står vi sammen om at skabe en fælles standard for beregning af foderblandingernes klimabelastning.

I DLG beregnes klimabelastning for råvare og foderblandinger til fjerkræ-, kvæg- og grisefoder. Det bliver angivet som et Global Warming Potential (GWP) og det bliver angivet med og uden effekten fra direct Land Use Change (dLUC). Værdierne kan findes på kundeportalen.

Kilde: GFLI databasen. 

Ifølge PEFCR guiden skal fodermidler og foderblandinger beregnes og deklareres med GWP værdi med og uden effekt af dLUC. dLUC indebærer, at der indenfor de sidste 20 år er sket en ændring i arealanvendelsen som f.eks. fældet skov/naturområde, for at gøre plads til dyrkning af afgrøder i et givent land. Af den grund er det dermed også en værdi der betyder rigtig meget for sojaskrå importeret fra f.eks. Argentina, hvor der fældes regnskov. I DLG er der stort fokus på denne problematik og der er i hele branchen lavet en handlingsplan, der skal sikre at importeret sojaskrå kun kommer fra områder som ikke er påvirket af fældning af regnskoven. Det er vigtigt at have fokus på initiativer der sikrer lav dLUC påvirkning, men det har nok desværre været med til at gøre soja til en uretmæssig klimasynder.

To GWP værdier pr blanding er relativt forvirrende og i visse tilfælde er de to GWP værdier modsigende. Værdier i tabellen viser de tre mest almindelige danske proteinråvarer og deres udledning af CO₂eq set i forhold til indholdet af fordøjeligt protein. Uden dLUC er sojaskrå den mest klimavenlige proteinkilde. Med dLUC er sojaskrå den dårligste. Så når DLG bliver bedt om at lave en klimavenlig blanding, er opgaven lidt svær.

Hvis det er GWP uden dLUC skal sojaskrå indgå som eneste proteinkilde. Hvis vi måler på GWP med dLUC skal alt sojaskrå ud af blandingen og erstattes af alternative proteinkilder. Dernæst bør man indregne den effektivitet som grisene forventes at præstere på den pågældende blanding. Vi skal regne på CO2/kg tilvækst og ikke pr kg foder.

Når vi kender blandingernes klimabelastning, er det muligt at undersøge hvad der primært bidrager til blandingens klimaaftryk og dermed også undersøge hvor der er størst potentiale for at flytte noget. Som eksempel har en Gris Profil klimaværdierne GWP incl. dLUC = 1,13 og GWP excl. dLUC = 0,54. Blandingen er en enhedsbladning til slagtegrise og indeholder 15 % sojaskrå. 96 % af forskellen mellem incl. og excl. dLUC skyldes indholdet af sojaskrå.

Af diagrammet ses det, at udledningen forbundet med transport i denne blanding fylder relativt lidt, taget i betragtning af at en del af de råvarer til blandingen der ikke er korn, bliver importeret og kan dermed være transporteret over lang afstand. Det overrasker muligvis nogen, da der i klimadebatter ofte er stort fokus på at kort transport af råvarer er bedst for klimaet. Udledning forbundet med dyrkning af råvarerne bidrager med 84 % af blandings samlede udledning.

Det er derfor vigtigt at huske på at råvarer, produceret der hvor de dyrkes mest effektivt, kan have størst betydning for reduceret klimabelastning.

I den sammenhæng er det vigtigt, at DLG sikrer, at de råvarer vi importerer er produceret bæredygtigt, uanset hvor i verden råvarerne kommer fra.

Efter vi i DLG i fire år nu har arbejdet med beregning af klimaværdier på fodermidler og foderblandinger, må vi konstatere, at der er opstået flere spørgsmål undervejs, end der er svar, men DLG er gennem arbejdet med klimaberegningerne blevet skarpe på, hvad vi skal arbejde videre på for at gå klimavejen.

Læs mere om bæredygtighed i DLG.